Kom i praktik på Ekko!

Filmmagasinet Ekko søger en praktikant, som kan tiltræde fra enten 1. juni, 1. juli eller 1. august og være hos os i 6 måneder. Praktikantstillingen er på 2-3 dage om ugen efter aftale og er ulønnet.

Som praktikant på Ekko vil du få mulighed for at arbejde med
* Vedligeholdelse af hjemmeside
* Kontakt til danske distributionsselskaber omkring screeninger
* Udføre journalistiske opgaver
* Bistå med markedsføring og PR

Du vil få indsigt i den redaktionelle proces og være en del af et kreativt miljø med en bred kontaktflade i den danske filmbranche. Der vil desuden være en række mindre forefaldende opgaver.

Filmmagasinet Ekko udgives af en uafhængig forening. Magasinet har højt kvalificerede læsere, blandt andet gennem kollektive abonnementer med Danske Filminstruktører, Producentforeningen og Dansklærerforeningen. Magasinet har lokaler på Frederiksberg.

Send en motiveret ansøgning, et cv og gerne et par artikler til Kristoffer Hegnsvad på kh@nullekkofilm.dk. Ansøgningen skal være hos os senest den 6. maj kl. 12.00. Læs mere om magasinet på www.ekkofilm.dk.