Lokale til overnatning søges (til dramapædagogisk forening)

Vi er 8 unge foreningsfolk fra Århus på teaterekskursion i Kbh. i dagene d. 25. – 28. marts, som søger alternative overnatningsmuligheder, selvfølgelig mod betaling.

Er du ude af din lejlighed i disse dage, har du en tom, usolgt lejlighed stående, har du foreningslokaler eller lignende og er interesseret i at udleje til os, så kontakt mig på 40 53 94 96 – sms eller opkald.

Vi bruger udelukkende lejligheden til at overnatte i (medbringer selv liggeunderlag mm.), evt. vil vi gerne låne et bad og et køleskab hvis det er muligt. Men alt har interesse. Vi holder ikke fest i lejligheden eller andet vildt – og vi er rene og pæne folk:-)

Mvh. Louise Østerby Christensen /på vegne af dramapædagogisk forening Impuls v/ Århus Universitet

Open Call – THE STAGE THAT WASN’T THERE

 The stage that wasn't there 11. september

Kunstnerkollektivet RISK:RECLAIM:ENTERTAIN indkalder projekter, som behandler og reflekterer over scenekunstens vigtigste element scenen. Projekterne skal tilsammen udgøre indholdet for aftenen ’the stage that wasn’t there’.

Den 11. september 2010 åbner RISK:RECLAIM:ENTERTAIN op for Københavns Musikteater i Kronprinsensgade, og huset fyldes med kunstneriske eksperimenter fra gulv til loft.
The stage that wasn’t there er en undersøgelse af, hvordan performance og performativitet kan genfortolkes, når scenen i traditionel forstand ikke er scenekunstens vigtigste omdrejningspunkt, men i stedet bliver erstattet af alternative måder at bruge rum og rumlighed på. The stage that wasn’t there bliver resultatet af den forvandling Københavns Musikteater undergår i det døgn, hvor kunstnere flytter ind og bebor huset på nye måder. Den midlertidige beboelse fører forskellige kunstneriske udtryk og produktioner med sig, og for publikum betyder det et hus, der summer
af nyskabende, æstetiske oplevelser. For kunstnerne kommer huset til at fungere som den fysisk-rumlige kontekst, hvor kunstneriske eksperimenter og alternativ scenekunst kan udfoldes og opleves.

Vi søger derfor kunstnere, hvis værker kan spille og leve parallelt med hinanden overalt i huset. Værker, der tilsammen giver publikum mulighed for at vandre frit mellem de forskellige installationer, tableauer
og forestillinger, så hver enkelt beskuer får en helt unik oplevelse og rejse. Blot værket reflekterer over eller forholder sig til begrebet performativitet.
RISK:RECLAIM:ENTERTAIN opfordrer kunstnere fra alle faggrene til at søge.

Vi ønsker at præsentere en bred vifte af fortolkninger på tværs af både det scenekunstneriske felt og andre kunstarter.
Ansøgningsfristen er 1. marts 2010, og der kan forventes svar 1. april. For yderligere oplysninger om ansøgningskriterier se venligst: www.1rre.wordpress.com/juni-2/

Se billeder fra minifestivalen i 2009 http://www.slide.com/r/MNbKAWTOwz_m4wT78AR1q-s9j74FswDd?previous_view=lt_embedded_url 
Vi glæder os til at høre fra jer!
Mvh
RISK:RECLAIM:ENTERTAIN
Gry Raaby, Ida-Elisabeth Larsen, Jara Høgsberg, Marie-Louise Stentebjerg og Marie Topp