Praktikant til Kulturkontoret på P1, forår 2010

Vi søger en praktikant til programmet Kulturkontoret, der sendes hver fredag formiddag på P1. Kulturkontoret er et direkte formiddagsprogram, der giver et mangfoldigt indblik i de væsentligste og mest aktuelle tendenser inden for kulturlivet, kulturpolitikken og værdidebatten nationalt såvel som internationalt. Programmet undersøger hvad kunsten siger om samfundet og omvendt.

I samarbejde med studievært Steen Bille er du som praktikant med til at udvikle pro-grammets form og indhold. Du er bl.a. med til idéudvikling, research, oplining af gæster og opdatering af programmets hjemmeside på dr.dk.

Læs mere om programmet på www.dr.dk/kulturkontoret

Praktikperiode: 6. januar – 30. juni 2010 (eller efter nærmere aftale)
Praktikken er ulønnet.
Evt. spørgsmål rettes til studievært Steen Bille, tlf. 35 20 59 54.

Ansøgningen sendes til:
Steen Bille på mail sbi@nulldr.dk
eller med posten:
Kulturkontoret
Kulturredaktionen/DR Perspektiv
DR Byen
Emil Holms Kanal 20 opg. 3, 3. sal
0999 København C

Ansøgningsfrist: mandag den 23. novmeber 2009.

Praktikant til Besøgstid på P1, forår 2010

Vi søger en praktikant til programmet Besøgstid, der sendes hver mandag formiddag på P1 og søndag formiddag på P2. Besøgstid forsøger at indkredse hvad og hvem, der påvirker, sætter spor og forandrer et menneske. I en time hver uge tager programmet på besøg med det ærinde at finde og tale om nogle af de faktorer, der i et livsforløb spiller en rolle for mål og med…

Værten i Besøgstid er et kendt navn fra kulturens verden, gæsten er Karen Secher og redaktionen bag Besøgstid har til hvert besøg forberedt en samling overraskelser og medbringer nogle brikker – mere eller mindre velkendte – til det puslespil, der udgør et menneske. I samarbejde med Karen Secher og tilrettelægger Thomas Holmby Hansen er du som praktikant med til at udvikle programmets form og indhold. Du er bl.a. med til idéud-vikling, research, arbejde med arkivmateriale og oplining af gæster.

Læs mere om programmet på www.dr.dk/besoegstid

Praktikperiode: 1. februar 2010 – 30. juni 2010 (eller efter nærmere aftale)
Praktikken er ulønnet.
Evt. spørgsmål rettes til tilrettelægger Thomas Holmby Hansen, tlf. 40 40 65 86.

Ansøgningen sendes til:
Thomas Holmby Hansen på mail gom@nulldr.dk
eller med posten:
Besøgstid
Kulturredaktionen/DR Perspektiv
DR Byen
Emil Holms Kanal 20 opg. 3, 3. sal
0999 København C

Ansøgningsfrist: mandag den 23. november 2009.

Praktikant til kulturnyheder i DR forår 2010

Kulturredaktionen i DR søger en praktikant, der vil være med til at opbygge en ny og stærkere kulturdækning på dr.dk. DRs Kulturredaktion er en af Danmarks største kul-turredaktioner med bl.a. 10 faste programmer på radio, tv og web. I 2010 sætter vi særligt fokus på samarbejdet mellem kultursitet på dr.dk og de faste programmer, ikkke mindst Kulturnyt på P1, der dagligt sender en halv times kulturhistorier. De mange gode historier vi producerer hver dag, skal omformes til nettet og tages et skridt vide-re.

Praktikanten vil i det daglige være tilknyttet Kulturnyt-redaktionen og desuden arbejde tæt sammen med vores medarbejder på dr.dk/nyheder/kultur. Praktikantens opgaver vil omfatte bl.a. at finde arkivklip, der supplerer dagens historier, vælge billeder, skrive historier direkte til nettet samt løse en række praktiske opgaver i forbindelse med kultursitet. Der vil være gode muligheder for at afprøve egne idéer til form og indhold på sitet.

Vi søger en praktikant, der kender og elsker kultur, som er god til at formulere sig på skrift og som ønsker at udvikle sit kendskab til formidling på nettet. Du skal have lyst til at arbejde meget selvstændigt og tage initiativ, men det vil altid være i tæt samspil med den øvrige redaktion.

Periode: 1. februar – 30. juni 2010 (eller efter nærmere aftale)
Praktikken er ulønnet.
Evt. spørgsmål rettes til programmedarbejder og vært for Kulturnyt Tore Leifer, tlf. 21 49 87 22.

Ansøgningen sendes til:
Tore Leifer på mail tli@nulldr.dk

eller med posten:
Kulturnyt
Kulturredaktionen/DR Perspektiv
DR Byen
Emil Holms Kanal 20 opg. 3, 3. sal
0999 København C

Ansøgningsfrist: mandag den 23. november 2009.

DR2 Premiere søger praktikant til forår 2010

DRs ugentlige filmprogram DR2 Premiere er på kort tid blevet et af DR2s mest sete og mest omdiskuterede programmer. Programmet er båret af filmfaglighed, kritik, humor og visuel energi. Vi søger en praktikant, der vil være en del af redaktionen i pro-grammets tredje sæson.

DR2 Premiere produceres af en fast redaktion, der hører til i Kulturredaktionen i DR Perspektiv, DR Byen. Praktikanten vil bl.a. komme til at deltage i arbejde med film-anmeldelser, oplining af gæster, research af baggrundsmateriale, overvågning af film-nyheder, produktion af indslag, overspilning af materiale og praktiske opgaver i for-bindelse med studieoptagelserne.

Vi søger en praktikant, der elsker film, og som kan lide at mene/vide/finde på en masse om film. Det er ikke en forudsætning, at du har erfaring med tv-produktion el-ler andet journalistisk arbejde, men du skal have mod på at arbejde på journalistik-kens og det høje produktionstempos præmisser. Du skal have lyst til at arbejde meget selvstændigt og tage initiativ, men det vil altid være i tæt samspil med den øvrige re-daktion.

Periode: 12. januar – 30. juni 2010 (eller efter nærmere aftale)
Praktikken er ulønnet.
Evt. spørgsmål rettes til programmedarbejder Jon Adelsten, tlf. 28 72 10 86.

Ansøgningen sendes til:
Jon Adelsten på mail jade@nulldr.dk
eller med posten:
DR2 Premiere
Kulturredaktionen/DR Perspektiv
DR Byen
Emil Holms Kanal 20 opg. 3, 3. sal
0999 København C

Ansøgningsfrist: mandag den 23. november 2009.

Skønlitteratur på P1 søger en praktikant – forår 2010

Skønlitteraturen har sit helt eget hjørne på Danmarks Radios kloge kanal, P1. Som praktikant bliver du en integreret del af en lille redaktion. Dine opgaver vil primært være administrative og praktiske, men du vil også få mulighed for at snuse til det journalistiske.
Som praktikant er du med til at have kontakt med forlag og forfattere, styre interne DR-procedurer, holde programmets hjemmeside ved lige m.m.

Du kommer til at arbejde meget tæt sammen med redaktør og studievært Klaus Rothstein og tilrettelægger og journalist Nanna Mogensen, og selvom de to kan finde på sende velmente uforskammetheder efter hinanden, er der garanti for at du bliver behandlet mere end pænt.
Sammen med Klaus og Nanna er du med i alle programmets faser – fra idéudvikling og redaktionel planlægning til den tekniske produktion. Hvis du smider dine egne ideer på bordet, er der måske mulighed for, at der kommer radio ud af det…
Du får ikke løn, men du får oplevelser og erfaringer for alle pengene.
Læs mere om programmet www.dr.dk/litteratur

Praktikperiode: 1. februar 2010 – 30. juni 2010 (eller efter nærmere aftale). Praktikken er fuld tid, så du skal ikke regne med at arbejde eller studere ved siden af.
Evt. spørgsmål rettes til studievært Klaus Rothstein på mail.

Ansøgningen sendes til:
Klaus Rothstein på mail krot@nulldr.dk

eller med posten:
Skønlitteratur på P1
Kulturredaktionen/DR Perspektiv
DR Byen
Emil Holms Kanal 20 opg. 3, 3. sal
0999 København C

Ansøgningsfrist: mandag den 23. november 2009.