Praktik i kulturafdelingen på Den Kongelige Danske Ambassade i Moskva

Kunne du tænke dig at få indblik i det betydelige bilaterale kultursamarbejde mellem Danmark og Rusland? Den Kongelige Danske Ambassade i Moskva tilbyder et studierelevant praktikophold i centrum af en af verdens vigtigste kulturelle krydsfelter.

Som praktikant i kulturafdelingen arbejder du tæt sammen med kulturattachéen om at styrke det dansk-russiske samarbejde inden for kunst og kultur.

Ansøgningsfrist d. 29. marts 2016, kl. 12.

Læs hele opslaget her: http://rusland.um.dk/da/om-os/ambassaden-i-moskva/praktik-paa-ambassaden-i-moskva/kulturafdelingen/

Overgaden Projekt Performance // Always A Siren, Singing You To Shipwreck

Fredag d. 11.3.16, kl. 17-19

Designer og illustrator Anne Sofie Madsen og iscenesætter og forfatter Esben Weile Kjær har gennem det seneste år samarbejdet om en række performance-opsætninger og udstillinger, der indeholder scenografi, koreografi, tekstiler, kostumer og lyd. Deres nye performance med titlen Always A Siren, Singing You To Shipwreck kan opleves på Overgadens 1. sal, hvor man kan komme og gå, som man lyster, under performancen.

—————————-

Friday 3 March 5-7pm

Overgaden PROJECT Performance // Always A Siren, Singing You To Shipwreck

During the past year, designer and illustrator Anne Sofie Madsen and producer and writer Esben Weile Kjær have been collaborating on a series of performances and exhibitions, which combines scenography, choreography, textiles, costumes, and sound. Their new performance with the title Always A Siren, Singing You To Shipwreck can be experienced at Overgaden’s first floor where visitors can come and go as they please during the performance.

Lær at tage billeder, der virker

Fotolaboratoriet er det første af sin slags i Danmark. Det er en fotoskole, der tilbyder kreative workshops, hvor deltagerne kan udvikle det fotografiske sprog og blive bedre til teknikken. Alt foregår online, så man kan dygtiggøre sig når som helst og hvor som helst.

Undervisningen går tæt på deltagerne og udfordrer den enkelte på både tekniske og kreative færdigheder. Målet er at alle får udvidet deres værktøjskasse, så de kommer til at beherske teknikker, der bringe dem videre i udviklingen af deres personlige billedsprog.

Læs mere på www.fotolaboratoriet.dk

Student til formidling, kommunikation og fondsansøgning i mindre patientforening

Kan du sælge et godt formål? Kan du vinkle og på kreativ vis formidle et budskab? Kunne du tænke dig at arbejde i en mindre patientforening og prøve kræfter med et udfordrende studiejob, med høj grad af selvstændighed, hvor du skal kunne holde tungen lige i munden og jonglere med mange bolde?

Danmarks Bløderforening søger en student til fondsansøgning og kommunikation som brænder for formidling, og som har lyst til afprøve sine færdigheder på forskellige platforme, fx i fondsansøgninger, artikler og online på foreningens hjemmeside og Facebook.

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest mandag d.29. februar kl. 8.00

Læs opslaget (pdf).

Vil du være med fra start i opbygningen af en søgemaskine der kan søge på tværs af auktionshuse?

Vi søger praktikanter med forståelse for kunstbranchen og meget gerne kunsthistorie.

Mearto.com samler kunst, design og antik fra de bedste auktionshuse i Norden.

Dette bliver gjort gennem en stilren og brugervenlig hjemmeside, og mobilapp, som skaber det fulde overblik for brugeren.

Vi er et lille hold som er knivskarpe til marketing og teknologi, og så er vi støttet af erfarne kunstinteresserede investorer. Vi lancerer omkring starten af April.

Vi leder efter personer der:
Har en god baggrundsviden om kunst, kunsthistorie og en naturlig interesse for auktionshuse eller kunst generelt.

Har gode skrive kundskaber – også gerne på engelsk, men ikke nødvendigvis. Er selvstændigt tænkende, en god teamplayer, positiv og sætter pris på at arbejde i et dynamisk startup.

Vi foretrækker, at du:

  • er studerende fra Kunsthistorie, Moderne Kultur og Kulturformidling eller Visuel Kultur.

Arbejdsopgaverne:

  • Håndtering af daglig kommunikation på sociale medier og nyhedsbreve.
  • Udvikling af kunsthistoriske tekster for de forskellige kategorier og underkategorier.
  • Andre koordineringsopgaver i forbindelse med salg og marketing, dialog med gallerier, auktionshuse, kunstmesser og antikvitetshandlere.
  • Koordineringsopgaver i forbindelse med udvikling af indhold sammen med nyhedsmedier.

Du vil blive inddraget i strategiske beslutninger om udvikling af indhold og håndteringen af de sociale medier. Vi ser meget gerne at du på eget initiativ finder de gode historier i de store mængder af data vi arbejder med.

Vi arbejder i Foundershouse på Njalsgade tæt ved Bryggen. Det er et miljø fyldt med forskellige startups og et spændende sted at arbejde.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.
Send ansøgning til:
mads.hallas@nullmearto.com
Kontakt ved spørgsmål:
+45 31 31 96 31

Den perfekte fejl: Artist talk med Morten Løbner Espersen i lerværkstedet d. 23. feb. 2016 kl. 16.30

image001

I lerværkstedet på SVK arbejder keramiker, Morten Løbner Espersen, med en serie store krukker. Inspireret af et nyligt besøg i Japan undersøger han samspillet mellem form og overflade og eksperimenterer med helt nye glasurer med det mål for øje at finde den specielle skønhed, som kun glasur og ler har.

I samtale med arkitekt og kurator, Bettina Køppe, vil Morten Løbner Espersen fortælle om sin arbejdsproces og resultater – en oplagt mulighed for et eksklusivt kig ind i SVKs lerværksted.

Der er fri entré – send en mail til tilmelding@nullsvfk.dk

Læs mere: http://svfk.dk/event/den-perfekte-fejl

Facebook: https://www.facebook.com/events/1155692191122627/

Vært for en aften i Møstings Hus – Lone Aburas og Simon Pasternak

Lone Aburas
Oplev Lone Aburas og Simon Pasternak i samtale om politik, satire og samtidsromaner

Onsdag d. 24. februar kan du møde Lone Aburas i samtale med Simon Pasternak, når forfattersamtalerne Vært for en aften inviterer dig med indenfor i to forfatteres verden.

Den 36-årige forfatter Lone Aburas har netop udgivet sin fjerde bog, Det kommer til at ske. Hendes bøger kredser med et humoristisk glimt i øjet om dagligdagsting som at sidde ved kassen i Føtex eller arbejde i en styrelse. Forfatter og redaktør Simon Pasternak er Vært for en aften og har inviteret Lone Aburas til en samtale om hendes forfatterskab siden debuten Føtexsøen. De to forfattere diskuterer satire, politik, meta- og samtidsromaner – og hvorfor de bedste satirikere ofte er så sortsynede.

Hør Lone Aburas læse op fra sin nye roman, Det kommer til at ske, og fra bagkataloget.
Arrangementet finder sted i Møstings Hus på Andebakkesti 5, 1. sal, onsdag den 24. februar kl. 20.00 til 22.00.

Billetter à 40 kr. kan købes på Frederiksberg Hovedbibliotek eller via BilletExpressen. Eventuelle overskydende billetter kan købes i døren til samme pris (husk kontanter).

Overgaden PROJEKT // Daily Fiction præsenterer MIND THE GAP

Torsdag d. 25.2.16, kl. 18-21

Daily Fiction arbejder i et krydsfelt mellem dans, teater og performancekunst med vægt på kropslige transformationer. Performancen MIND THE GAP er et personligt opgør med væksten, der trækker debatten om energi og klima ind i et personligt rum. I værket flettes en kropslig fortolkning af råoliens tempo, tilstand og dannelsesproces ind i en autofiktiv fortælling om Tora Balslevs sommerferietur til Schweiz, der synliggør kontrasten mellem oliens lange dannelsestid og tidsligheden i måden, vi bruger den på. Transformationen iværksættes af reallyde, som manipuleres live på scenen af komponist Knud Riishøjgaard.

————–

Thursday 25 February 6-9pm

Overgaden PROJECT // Daily Fiction presents MIND THE GAP

Daily Fiction works in an intersection between dance, theater and performance, focusing on bodily transformations. The performance MIND THE GAP is a personal break with the concept of ‘growth’ that brings the debate on energy and climate into a personal space. In the work, a physical interpretation of the pace, state, and formation process of crude oil is merged with an auto fictional tale of Tora Balslev’s summer trip to Switzerland, which highlights the contrast between the long process of the coming into being of the oil and the temporality of the way we use it. The transformation is triggered by real-time sounds manipulated live on stage by composer Knud Riishøjgaard. The event will be in Danish.