Eventyrteatret søger to studentermedhjælpere

til 10-15 timers eftermiddagsarbejde om ugen i eventyrlige omgivelser  fe-mc3b8rkebla1

 

Vi søger fra 4. august to servicemindede og selvstændige studentermedhjælpere til at servicere de talentfulde elever på Eventyrteatret dramaskole og deres forældre 

– og desuden løse en række forskellige kontoropgaver.

 

Arbejdsopgaver

Jeres hovedopgave bliver forefaldende arbejde, deri at servicere de ca. 300 børn og unge, der får undervisning af professionelle teaterfolk på Eventyrteatrets Dramaskole og holder prøver på teatrets shows og musicals. Hertil kommer diverse kontoropgaver samt klargøring og lukning af Eventyrhuset.

 

Arbejdstid og sted

I kommer overvejende til at arbejde to hverdage ugentligt fra ca. kl. 15 til 20 (mandag til torsdag) samt i weekender og i efterårsferien. I skal desuden være indstillet på at afløse hinanden ved sygdom og eksamen. Jeres arbejdsplads bliver Eventyrhuset på Østmarken 4 i Søborg, tæt ved Gladsaxe Trafikplads, hvor I kommer til at arbejde sammen engagerede kolleger. Desuden kommer I lejlighedsvist til at arbejde i Glassalen under produktionerne.

 

Kvalifikationer og erfaringer

Du skal være serviceminded og have gode kontakt- og kommunikationsevner og en naturlig autoritet. Desuden skal du være en selvstændig og socialt intelligent blæksprutte med flair for multitasking og pc-arbejde. Det er en fordel, hvis du er interesseret i Teater, eller tidligere har arbejdet med børn og unge. Det er også en fordel, hvis du har kørekort. Endelig skal du være indforstået med, at vi indhenter en børneattest inden en evt. ansættelse.

 

Om Eventyrteatret

Siden Eventyrteatret blev grundlagt i 1991 har flere end en halv million børn og voksne set Eventyrteatrets familiemusicals, der de seneste år er blevet opført i Glassalen i Tivoli omkring efterårsferien og jul. Vores vision er at være et trygt og professionelt udviklingssted for børn og unge med et særligt talent inden for musik, dans og drama og give de dygtigste mulighed for at spille professionelle forestillinger for et bredt familiepublikum. Se mere på www.eventyrteatret.dk

 

Kontakt

Send en kort og præcis ansøgning, gerne sammen med et foto, senest onsdag den 17. juni kl. 14 til katja@nulleventyrteatret.dk – spørgsmål til Katja Vallentin på tlf: 36 17 26 01.