DIAS Digital Interactive Art Space i Vallensbæk søger guides / volontører

dias_OK-outline_sig

Den 3. april 2014 åbner DKs nyeste kunsthal: DIAS Digital Interractive Art Space. Kunsthallen, der ligger i Vallensbæk, er ikke kun en nyskabelse ved at fokusere på den digitale kunst, men ligeledes ved at have et radikal anderledes udstillingsareal: Udstillingerne vil præsenteres døgnet rundt på og omkring Vallensbæk S-tog station.

DIAS søger et hold af guides / volontører, der vil være med til at formidle udstillinger og aktiviteter.

Hovedopgaverne vil være udstillingsintroduktioner og omvisninger, men der vil ligeledes være masser af mulighed for at være med til at realisere udstillinger, aktiviteter og initiativer – på den måde vil du som guide/volontør varetage opgaver, der er nært relateret til kunsthallens faglige udvikling og profil.

Eksempler på opgaverne:
– omvisninger
– realisering af udstillinger
– udvikling af DIAS’ formidlingsarbejde og -tilbud
– undervisning og introduktioner til skoler
– administrative opgaver
Med andre ord bliver du en integreret del af kunsthallen og vil dermed få konkret erfaring med drift og udvikling af en kunsthal.

Vi forventer , at du:
– har kendskab til samtidskunst og lyst til at dykke ned i det digitale univers
– er interesseret i formidling og undervisning til forskellige målgrupper
– har gode formuleringsevner
– har lyst til at indgå i et lille team
– arbejder selvstændigt og struktureret

Vi sigter mod, at sætte et hold på 10 guides/volontører sammen. Arbejdet er ulønnet.

For nærmere oplysninger kan man kontakte Art Producer Andrea Hasselager på 47 90 40 46 eller kurator Rasmus Vestergaard på telefon: 31 33 58 28. Og, se lidt mere på www.diaskunsthal.dk

Send en kort og motiveret ansøgning (max en side) til rasmus@nulldiaskunsthal.dk