Frivillige søges til kunstprojekt

Kunststuderende søges til kunstprojekt af den spanske kunstner Jon Irigoyen

I forbindelse med sit residency i Astrid Noacks Atelier vil Jon Irigoyen udføre værket Nørrebro Dance-Off. I den forbindelse er han interesseret i at samarbejde med kunststuderende eller andre, der har mod på og lyst til at udvikle og udføre værket sammen med ham i perioden 23. maj til 18. juni.

Jon Irigoyen arbejder med fejringen som kunstnerisk metode og har skabt større performative interventioner og installationer til blandt andet Manifesta 10, Tbilisi Triennalen 16 og Narracje Festival N#7.

Jon Irigoyens værker omhandler fællesskaber, tilhørsforhold, konflikt, gentrificering og social modstandskraft.

“Nørrebro Dance-Off” ender ud i en gadefest på Rådmandsgade 16. og 17. juni 2017 på Ydre Nørrebro.

Før og under festen vil Irigoyen i fællesskab med lokale samarbejdspartnere iværksætte situationer, der kan styrke Nørrebros fælleskab, samhørighed og modstandskraft.

Hvis du har lyst til at være en del af Nørrebro Dance-Off kan du skrive en mail til an@nullastrid-noack.dk eller mød op tirsdag 23. maj kl. 19-20 i Astrid Noacks Atelier, Rådmandsgade 34, hvor Jon Irigoyen vil fortælle mere om projektet og sin kunstneriske praksis.

Mere info om kunstneren findes her: www.jonirigoyen.com 

Mere info om Astrid Noacks Atelier findes her: www.astrid-noack.dk

Astrid Noacks Atelier
Rådmandsgade 34
2200 København N
+ 40725138