Praktikant til kulturportalen HAVE Backstage

Have Kommunikation søger praktikant til kulturportalen HAVE Backstage

Have Kommunikation gik tidligere i år i luften med sin egen kulturportal, HAVE Backstage (www.havebackstage.dk), som formidler eksklusiv kulturjournalistik, der profilerer virksomhedens samarbejdspartnere over for kulturbrugere og kulturpressen.

Have Kommunikation har en bred vifte af samarbejdspartnere inden for alle grene af kulturlivet. Vi løser kommunikationsopgaver på alt fra teater-, film- og bogproduktioner til events og andre mere kommercielle former for kulturaktiviteter.

Som praktikant kommer du til at spille en væsentlig rolle i driften af HAVE Backstage. Du vil arbejde som journalist og medredaktør i tæt samarbejde med daglig redaktør Mikkel Elbech såvel som projektleder Rasmus Navntoft, der har det overordnede ansvar for HAVE Backstage. Herudover rummer HAVE Backstage-teamet også en videopraktikant og en art director.

Arbejdet indbefatter, at du kommer til at producere størstedelen af det skriftlige indhold, ligesom du vil skulle samarbejde med den anden praktikant omkring kortere videoindslag.

Konkret forventer vi, at du:

• Er i stand til at formidle kulturelle projekter og problemstillinger i et fængende og letforståeligt sprog

• Har et journalistisk blik på verden og sans for den gode historie

• Har kendskab til det danske kulturliv og dets forskellige aktører

• Har et højt skriftligt niveau, som kræver begrænset korrekturlæsning

• Er idérig og har lyst til at gøre egne forslag gældende

• Kan arbejde med CMS (vi benytter WordPress)

Derudover vil det være en fordel, hvis du:

• Kan tage billeder, der er egnede til pressebrug

• Ikke er bange for at optræde ifm. videoindslag (dog i udgangspunktet off-camera)

Praktikken er af 6 måneders varighed og er ulønnet. Der vil være fleksibilitet ift. ferie. Du kommer til at få din daglige gang på Have Kommunikation på Frederiksberg og være del af et team på 15 medarbejdere.

Ansøgningsfrist: 1. september kl. 12:00

Forventet start: Primo november 2011

Samtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Ansøgningen sendes til:

Daglig redaktør Mikkel Elbech (mikkel@nullhave.dk), projektleder Rasmus Navntoft (rasmus@nullhave.dk), Cc til

praktikantvejleder Malene Østerskov (malene@nullhave.dk)

HAVE KOMMUNIKATION A/S | Carit Etlars Vej 3 | 1814 Frederiksberg C | F 33 25 21 88 | T 33 25 21 07 | mail@nullhave.dk

Skriv et svar