Invitation til workshoppene: Inde eller ude: Værktøjer til social inklusion

               Workshop om den danske romaminoritet

———————————————————————————————————————–

Nyt Dansk Roma Netværk er et nystartet initiativ, der skal sætte fokus på den danske romaminoritet, udfordre eksisterende fordomme og stereotyper om minoriteten og give unge danske romaer en stemme i debatten!

Vi inviterer til to weekendworkshops i april og maj, hvor vi gennem diverse oplæg og diskussioner vil samle unge med og uden romabaggrund, og med og uden organisatorisk erfaring til at diskutere udfordringerne for den danske romaminoritet og strategier til at overkomme disse udfordringer.

Social inklusion, menneskerettigheder, stigmatisering og netværksopbygning ud fra interaktive, kreative metoder vil være centrale temaer på workshoppen. Der vil være oplæg fra Institut for Menneskerettigheder, fra Romska Ungdomsforbundet (svensk ungdomsforening for romaer) samt introduktion til diverse fundraising-muligheder og strategier for synlighed og spredning af budskaber.

 

Workshoppen henvender sig til dig, der:

–          interesserer dig for romaproblematikken

–          har arbejdet med nogle af ovenstående tematikker eller kunne tænke dig at gøre det

–          er åben, tolerant og har lyst til at bidrage aktivt på de to workshops

–          kan deltage på begge workshops

At du selv har romabaggrund eller erfaring med at arbejde med romaminoriteten er ikke et krav, så længe du er nysgerrig og har lyst til at lære!

 

Det hele kommer til at foregå i Råbrohus ved Ballerup 1-3 april og den 19-22 maj 2011. Begge workshops er gratis for alle deltagere, incl. logi, mad og transport (indenfor Sjælland) til det naturskønne Råbrohus.
Dette er muligt da projektet er finansieret med midler fra puljerne Aktive Unge og DUF’s initiativstøtte.

 

De to workshops er en del af en kampagne fyldt med kulturelle events…

Fotoudstilling – Fernisering – Roma-kulturaften

Foredrag – Folkekøkken – Romaorkester

Læs mere på vores blog www.nytdanskromanet.wordpress.com, eller find os på facebook!

Tilmelding senest d. 25. martsnytdanskromanet@nullgmail.com.

Spørgsmål er ligeledes meget velkomne på samme mailadresse, eller ved at ringe på 51764364

Skriv et svar