Rå og trodsig teaterkoncert stævner mod Sydhavnen

Teaterkoncerten MASKINE
 
Spilleperiode: 16. – 28. april 2011 (ikke søndage og mandage)
Spillested:   Art Ship illutron, Alliancevej, Teglholmens Østkaj 43, 2450 SV
                              Find vej:  www.illutron.dk/posts/245

Nærmere information: www.propanteater.dk
Billetter: mail@nullpropanteater.dk // +45 2166 2996

I samarbejde med kunstnerkollektivet illutron vil teaterforeningen Propan og bandet Byvejr dette forår præsentere den dansksprogede teaterkoncert MASKINE.
I MASKINE fortælles historien om 4 menneskers skæbne ombord på et skib, hvor afgrunden kommer nærmere, mens alle ror som gale – i hver sin retning.
 
Teaterkoncertens maritime fortælling forstærkes af, at stykket udspiller sig i det aktuelle maskinrum på skibet illutron, der ligger til kaj i Københavns Sydhavn. For første gang inviteres publikums ned mellem dunkende maskiner og metaltrætte gangbroer til en totaloplevelse af stykkets tragiske historie. Hernede i maskinen finder vi en håndfuld maskinarbejdere hvis desperate håb, ulykkelige frustration og indbyrdes, perfide kampe imod og om hinanden, indsnævrer distancen mellem menneske og maskine, til det kun kan ende i sammensmeltningen og undergangens uundgåendelig finale.
 
Dette dystopiske drama udtrykkes gennem de sange, som musikerne i bandet Byvejr har komponeret til forestillingen. Musikken følger skibet gennem bølgedale af drømmende poesi og bittersøde viser, larmen fra skramlede instrumenter og stormen af de tunge toner når maskinen dunker, og havet åbner sig under kølen.
 
Teaterforeningen Propan og Byvejr byder hermed velkommen ombord…

 

Skriv et svar