Den 4. til 14. november 2010 er den danske dokumentarfilmfestival CPH:DOX på programmet i København for 8. gang. I år dækker kukua festivalen.
Anmeldelse: Den danske vinter virker både mindre deprimerende og mindre smuk, når den sammenlignes med vinteren i landsbyen Bakhtia, som ligger på polarcirklen midt i Sibirien. Werner Herzog fortæller godt i Happy People: A Year Of The Taiga, men den virkelige bedrift er instruktøren Dmitry Vasyukovs billeder af hvordan livet leves når termometeret viser minus 50, og der er mere end et halvt år til kontakt med omverdenen.
Vinteren i Bakhtia er så hård, at det meste af sommeren går med at forberede sig på den. Der hugges brænde, der bruges til både, fælder og jagthytter. Myggene sidder i lag på huden, med mindre man har smurt sig ind i en slags tjære, der udvindes ved at brænde birkebark. I floden, som kun er tøet op et par måneder om åren, fanges fisk, så der er et lager klar til når kulden sætter ind. En sjælden gang kommer en båd med turister forbi. Den lægger ikke til.
Når det begynder at blive rigtig koldt pakker mændene brød, snescooter og hunde, og sejler op af floden til hver sit jagtterritorium. Hver dag går turen til en ny hytte, på vejen dertil tjekkes fælderne for pelsdyr. Pels er den eneste eksportvare, motorsave den eneste import, i det så godt som selvforsynende og fuldstændigt isolerede samfund.
Filmens fokus er naturen, og det arbejde der skal til for at mennesket kan overleve i den. Med sin karakteristiske Schwarzenegger-accent beskriver Werner Herzog billederne. Der er sans for dramatikken: Når isen begynder at tø og blive mast ned ad floden. Når et træ smadrer taget på en jagthytte kort tid inden mørket falder på. Når en bjørn har kradset i ruden, der egentlig bare er et stykke udspændt plastic.
Det er med is i skægget, at mændene udsiger deres visdomsord: Sådan her skal du gøre, hvis du skal overleve her. Det er utroligt at en film som Happy People kan lade sig gøre. De eneste irritationsmomenter var voiceovers på engelsk i stedet for undertekster på filmens (ret få) replikker, og at lyden ved visningen i Grand i går ikke var helt synkroniseret med billederne, hvilket gjorde de mange scener med øksehug mod træ en smule mere uvirkelige end de havde behøvet at være.
Happy People er en film om et sted, man aldrig kommer til at besøge, men som man bør gøre sig den tjeneste at se.
Du kan se filmen i Grand tirsdag den 9/11 kl. 21.30 og igen samme sted lørdag den 13/11 kl. 19. Køb billetter her.