Praktikant søges til etablering af kunstarkiv over Simone Aaberg Kærns virke

Er du systematisk, idérig og brænder du for konceptuel kunst, nutidskunst og performancekunst? Jeg søger en engageret praktikant, der vil hjælpe mig med at oprette et kunstarkiv, som skal danne grundlag for en kommende kunstnerbiografi.

Jeg er en etableret kunstner midt i livet, hvis hovedværker er blevet solgt til flere af landets største museer. En vigtig del af forståelsen af min kunst ligger i de dialoger og korrespondancer, der omkranser værkerne. Det er netop derfor, jeg nu har behov for at få skabt et struktureret arkiv over mine værker, korrespondancer, presseomtale og andet relevant materiale.

Som praktikant hos mig vil du få mulighed for at arbejde tæt sammen med mig omkring arkiveringen og få indblik i, hvordan arkivet vil bidrage til kunstnerbiografien.

I praktikforløbet vil dine opgaver bl.a. omfatte:

• Sortering af depotet, herunder værker, kommunikation, presseomtale og fotos.
• Udvikling af sorteringsprincipper i samarbejde med mig.
• Assistering med tilrettelæggelse og gennemførelse af arkivet.
• Udarbejdelse af lister og databaser samt korrekturlæsning.
• Research og tekstproduktion.
• Indsigt i fondsansøgningsarbejde.
• Formidling af arkivets indhold og betydning.
• Ad hoc-opgaver.

Hvis arkivarbejdet bliver brugbart, vil du få en unik mulighed for at bidrage til publikationen af kunstnerbiografien. Dette vil give dig erfaring og mulig synlighed i forbindelse med et større projekt.

Jeg forestiller mig, at du er i gang med en uddannelse inden for kunsthistorie, visuel kultur, moderne kultur eller lignende. Du skal være systematisk, have interesse for kunstens relation til arkiver og kunne arbejde både selvstændigt og tæt sammen med mig. Du skal skrive godt, være flydende i dansk og engelsk og være idérig, så du kan bidrage til processen fra udvikling til implementering. Arbejdet foregår i København primært i mit depot på Bregnerødgade lige ved Nørrebro st. Eller på mit værksted Søtorvet 1 med udsigt til Dronning Louises Bro. 

Praktikforløbet strækker sig over et semester og følger de retningslinjer, universitetet har for en meritgivende praktik. Praktikken er ulønnet, men til gengæld får du indblik i både arkivarbejde og kunstnerisk produktion – og en chance for at bidrage til noget, der kan blive en væsentlig del af forståelsen af en kunstners virke.

Hvis dette lyder som noget for dig, vil jeg meget gerne høre fra dig. Du kan kontakte mig på simone@nullaaberg-kaern.dk for at få mere information eller sende din ansøgning.

Jeg ser frem til at høre fra dig!

Med venlig hilsen,

Simone Aaberg Kærn

Billedkunstner. 

Skriv et svar