CPH:DOX søger praktikanter til festivalen i 2021!

CPH:DOX tilbyder praktikpladser i en række afdelinger, hvor du kan få praktisk erfaring og udvide dit netværk indenfor felter som film, kulturformidling, branche, uddannelse, marketing, kommunikation, grafisk design, med mere.

CPH:DOX – Copenhagen International Documentary Film Festival – er en af Danmarks største årlige kulturbegivenheder med over 115.000 gæster, og en af verdens største festivaler for dokumentarfilm. Festivalen er samtidig en international branchebegivenhed med over 1.900+ branchegæster og en massiv interesse fra danske og internationale medier.

Den næste udgave af CPH:DOX finder sted den 17.-28. marts 2021. Udover selve filmfestivalen består CPH:DOX af branche-platformen CPH:INDUSTRY. Vi har kontor i Kødbyen på Vesterbro og tilbyder praktikpladser i en række afdelinger:

* Program
* Branche?
* UNG:DOX (uddannelsestilbud til gymnasierne)?
* Dox:Academy (uddannelsestilbud til studerende)?
* Kommunikation & presse?
* Marketing?
* Grafik

Læs mere om de enkelte afdelinger på www.cphdox.dk/info/praktik.

Praktikstart, ECTS-point og arbejdstid:

CPH:DOX finder sted i marts, og derfor er der mulighed for at få ECTS-point for praktikken som en del af forårssemestret på de videregående uddannelser. De fleste praktikpladser starter op i januar eller efteråret 2020 og løber frem til midt april.

Vi leder primært efter fuldtidspraktikanter (ca. 30 timer), men antallet af timer bliver selvfølgelig planlagt i forhold til dit studie og job. Der er også mulighed for at ansøge om deltidspraktik.

Bemærk, at praktikopholdet er ulønnet. Til gengæld tilbyder vi:

Praktisk erfaring og mentoring inden for en lang række områder.
Indsigt i kulturmiljø og filmbranche på et internationalt niveau.
Udvikling af et stort netværk.
Muligheden for at være med til at forme en af Danmarks største kulturbegivenheder.
Et ungt, kreativt og sjovt arbejdsfællesskab i Kødbyen på Vesterbro.

Sådan ansøger du:

Læs mere på: www.cphdox.dk/info/praktik og send en kort, motiveret ansøgning inkl. CV til kontaktpersonen i den afdeling du gerne vil i praktik hos.

Hvis du har nogen spørgsmål, er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte os først. Da vi altid modtager flere ansøgninger, end vi har plads til, anbefaler vi at søge så snart som muligt. Vi vurderer de enkelte ansøgninger og indkalder til uddybende samtale.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv et svar