OVERGADEN: Lydkunst-performances // Duo Demona + Randi Pontoppidan

ONSDAG 21. AUGUST KL. 18: Oplev en magisk aften i selskab med to eksperimenterende lydkunst-performances live i Nour Fogs soloudstilling Body Objects. Dine ører vil gro!

Krystalglas, theramin og keramiske instrumenter blander vinglassenes lyse resonanser med elektrisk støj og buldrende bas, og skaber et foruroligende lydtæppe, som lyden af en kortbølgeradio kombineret med et ihærdigt forsøg på at etablere elektronisk kontakt til det ydre rum. Nour Fogs tværæstetiske og sanselige værkunivers kulminerer denne aften i en performance med hans musikalske sideprojekt Duo Demona med Maj Kjærsig.

Samme aften kan du opleve den eksperimentelle sanger og lyd-excentriker Randi Pontoppidans jagt på nye lydlandskaber, som hun skaber gennem improvisationer med sin stemme og et næsten dyrisk sangsprog, loop-pedaler og anden elektronik. Til aftenen har kunstnerne helt ekstraordinært skabt en fælles lydlig overgang mellem deres performances.

Arrangementer og udstillinger på Overgaden er altid gratis og åbne for alle.

Join eventet her: https://www.facebook.com/events/872093143135149/

Skriv et svar