KUNSTFORENINGEN GL STRAND SØGER OMVISER

Kunstforeningen GL STRAND søger studerende fra KUNSTHISTORIE eller MODERNE KULTUR til at omvise i vores skiftende udstillinger.

VI FORVENTER
• at du har bestået din grunduddannelse i kunsthistorie
• at du følger med i aktuelle tendenser og teorier på den internationale samtidskunstscene
• at du vil formidle alle udstillingerne i GL STRAND, der favner kunst fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag
• at du kan gøre det med stor indlevelse, engagement og forståelse for forskellige publikumsgrupper.

ARBEJDSOPGAVER
• Omvisninger målrettet alle besøgsgrupper på dansk og engelsk
• Aldersdifferentierede undervisningstilbud målrettet børn og unge

Du bliver en del af et lille omviserteam på GL STRAND med store faglige kompetencer, høje ambitioner og godt sammenhold. Der er stor fleksibilitet i arbejdet, til gengæld forventer vi, at du går seriøst og selvstændigt til værks.
Arbejdstiderne vil være afvekslende i forhold til efterspørgslen, men omvisningerne vil typisk ligge inden for vores åbningstid. Forberedelse ligger inden for aflønningen af omvisningerne.
Du kan få yderligere oplysninger om jobbet ved at henvende dig til udstillingsinspektør Pernille Fonnesbech T: 3336 0269 / E: PF@nullGLSTRAND.DK

ANSØGNINGEN
Send din ansøgning, så vi har den senest mandag d. 22. oktober 2018 kl. 12.
Vi forventer, at samtalerne vil finde sted i samme uge som ansøgningsfristen, og at de nye omvisere vil kunne begynde i november.
Ansøgningen sender du til INFO@nullGLSTRAND.DK eller til vores adresse:
Kunstforeningen GL STRAND, Gl. Strand 48, 1202 København K. Mærk ansøgningen ”OMVISER”.

Kunstforeningen GL STRAND er en moderne kunsthal med en lang historie. Vores mål er at være på forkant med nye tendenser i dansk såvel som internationalt kunstliv og at støtte danske kunstnere, gennem udbredelse og formidling af deres kunst. Vi samler ikke og sælger ikke, men stræber alene efter at udbrede kendskabet til kunsten og skabe debat om kunsten herhjemme. På det punkt er vores visioner i dag de samme som ved stiftelsen i 1825.

Skriv et svar