Praktikant til designETC’s redaktion

Er du dygtig med en pen, og brænder du for design og kunsthåndværk?

Webmagasinet designETC søger en praktikant, der kan assistere med redaktionelle opgaver. Du vil være med til at producere og redigere indhold til sitet i form af kortere artikler, korrekturlæsning samt lægge indhold op i WordPress. Du vil desuden få mulighed for at præge vores ansigt ud af til på de sociale medier og i vores nyhedsbreve.

Praktikken er ulønnet, men vi kan til gengæld love, at du får kendskab til dansk design, kunsthåndværk og aktører inden for feltet, og at du bliver en del af en levende og nysgerrig redaktion, som også består af webmagasinerne kunsten.nu og ISCENE.

Vi forventer, at du:
* Er i gang med en videregående uddannelse inden for kommunikation, kunst, design el. lign.
* Har kendskab og interesse for design og kunsthåndværk
* Skriver et fejlfrit dansk
* Har god erfaring med brugen af sociale medier.

Om designETC
designETC er et gratis nichemagasin, der er bannerfører for den reflekterede og kritiske formidling af dansk design og kunsthåndværk. Vi leverer anmeldelser, dialogskabende debatstof og indsigtsgivende interviews, portrætter og nyheder.

Praktisk info
Praktikperioden kan aftales individuelt, men vi foretrækker opstart omkring 1. februar. Arbejdspladsen er i København.

Hvis dette har vakt din interesse, så send din ansøgning og dit CV til Stine Nørgaard Lykkebo på info@nulldesignetc.dk senest mandag den 15. januar 2018. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe på 3155 5313.

Skriv et svar