Zaki Youssef er tilbage med DER VAR ET YNDIGT LAND

Zaki Youssef og Turkman Souljah er tilbage på Sort/Hvid med DER VAR ET YNDIGT LAND efter megasuccessen JEG HØRER STEMMER for at hudflette den danske selvforståelse.

Sted SORT/HVID STALDGADE 26-30 1699 KØBENHAVN V Tlf. 70 70 74 94 Fra 25.01.2018 til 24.02.2018
BILLETTER med studie- og grupperabat
Husk, fredag er billigdag!

Jeg kan se det på jeres flakkende øjne. De sidste par år har gjort jer i tvivl. Om hvor I står, og hvem I er.

I har prøvet at finde frem til det, der binder jer sammen. Det I har til fælles. Hvad det vil sige at være dansker. Febrilske kårede I stegt flæsk til Danmarks nationalret. Den var fra Frankrig. I var verdens lykkeligste folk. Men så overhalede Norge jer. Dansk hygge? I bliver nødt til at finde på et ord for det, der i resten af verden er en selvfølge. Jeg kan høre det på jeres debatter, hos jeres politikere, når I står i køen i jeres supermarkeder. I har mistet jeres ståsted, har intet at navigere ud fra. I driver bare formålsløst rundt; overrummelige eller indsnævrede. Men bare rolig. Jeg er her for at hjælpe. Nu skal jeg fortælle jer, hvem I er.

I en blanding af personlige fortællinger, sange, stand-up og spydende samfundsanalyser undersøger Zaki Youssef fortællingen om Danmark. I selskab med musiker og komponist Turkman Souljah spidder han den danske nationalfølelse, de nationale fortællinger og danskheden. På en aften.

Tekst, performance og komposition ZAKI YOUSSEF, musik og komposition TURKMAN SOULJAH instruktion SIGRID JOHANNESEN og CHRISTIAN LOLLIKE

læs mere på sort-hvid.dk

Sort/Hvid  25.01.2018 – 24.02.2018
MANDAG-FREDAG kl. 20, LØRDAG kl. 17
Sprog DANSK
Varighed 90 MIN.

Tak til Statens Kunstfond 

 

Skriv et svar