BRÆNDER DU FOR AT KOMMUNIKERE KUNST, KULTUR OG ERHVERVSLIV PÅ SOCIALE MEDIER?

KOM I PRAKTIK HOS HAVE KOMMUNIKATION I KØBENHAVN. VI SØGER LIGE NU EN PRAKTIKANT TIL VORES DIGITALE TEAM.

Hos Have Kommunikation har vi gennem mere end tre årtier arbejdet med at formidle kunst og kultur, og vi er i dag Skandinaviens førende kommunikationsbureau på kulturområdet. Desuden har vi en stærk portefølje af projekter inden for erhvervslivet, NGO-verdenen og det offentlige. Netop nu er vi på udkig efter en ambitiøs og talentfuld praktikant, der har lyst til at blive en del af vores team.

Som praktikant hos Have Kommunikation får du et helt unikt indblik i det danske kulturliv. Du er med bag om scenen ved stort anlagte prisuddelinger. Du står på den røde løber ved film- og teaterpremierer. Samtidig kommer du helt ind i mediemaskineriet, når alt fra kulturprojekter og events til private virksomheder, NGO’er og offentlige instanser skal kommunikeres til offentligheden.

Til hverdag befinder du dig på bureauets livlige hovedkontor, som ligger på Nørrebro i København. Her indgår du på lige fod med de øvrige ansatte, og dine opgaver vil typisk bestå i følgende:

  • Assistere vores digitale team der består af en rådgiver og en videojournalist
  • Administrere og udvikle content til Have kommunikations Facebook, Instagram og LinkedIn-konti
  • Dække premierer og andre events på Have Kommunikations egne sociale medier
  • Forfatte vores nyhedsbrev og blogs
  • Assistere under videooptagelser
  • Diverse ad hoc opgaver
  • Research

Praktikopholdet giver dig således masser af konkrete erfaringer, der vil ruste dig til din videre karriere. Samtidig opbygger du undervejs et stærkt branchenetværk.

Det afgørende er, at du er:

  • Begejstret for kommunikationsfaget, det digitale og sociale medier
  • Velorienteret om aktuelle tendenser i kultur- og erhvervslivet
  • Kan overholde deadlines og føre opgaver til dørs
  • En team player der ikke er bange for at tage fat
  • Hurtig til at sætte dig ind i nye projekter
  • Detaljeorienteret og grundig
  • Dygtig til at skrive
  • Praktisk anlagt

Hvis ikke du er berettiget til SU under praktikforløbet, tilbyder vi en tilsvarende løn.
Ansøgningen skal sendes til projektleder Alette Castenskiold, alette@nullhave.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv et svar