DEBAT OM KUNST, BY OG BOLIGOMRÅDER

kunst-by-og-boligomrader

Torsdag d. 1. oktober kl. 18-20
Kunst i forstaden
I forbindelse med Arkitekturens Dag vil billedkunstnerne Lise Skou og Lasse Lau fortælle om udfordringen at lave kunstprojekter i betonforstaden. De to interesserer sig for, hvordan den modernistiske byplanlægning har udviklet sig fra utopi til realitet og er bukket under for sociale og politiske forhold. Dernæst vil billedkunstneren Kenneth A. Balfelt fortælle om projekter, han har lavet i sociale boligområder, og åbne en debat om den urbane kunsts muligheder og faldgruber.
Arrangementet er støttet af Arkitekturens Dag.

Tirsdag d. 20. oktober kl. 16-19
Identifikation af terrain vague
Hvad sker der, når byer og mennesker ændrer værdier, indhold og holdninger? De fleste har hørt om sociale boligområder, men ikke været der – eller fortrængt, at de har. Vi ved ikke længere, hvad steder som Farum Midtpunkt og Avedøre Stationsby egentlig rummer, bare at de trænger til en programmæssig gentænkning. Arkitekt og formand for Docomomo Ola Wedebrunn, billedkunstner Mette Kit Jensen samt museumsleder Poul Sverrild fra Kulturarvskommune Hvidovre holder oplæg og åbner derefter diskussionen. De vil fra hver deres vinkel fortælle om steder, betragtninger og storytelling.

Overgaden. Institut for Samtidskunst

Overgaden Neden Vandet 17
DK-1414 København K

info@nullovergaden.org
+45 3257-7273

Skriv et svar