V1 GALLERY SØGER PRAKTIKANT TIL EFTERÅRSSEMESTRET 2016

V1 Gallery søger en praktikant til forskelligartede opgaver på galleriets adresse i Kødbyen.

Vi leder efter en praktikant, som:

– Er lærenem og arbejder selvstændigt
– Har en solid ordenssans og er glad for at systematisere
– Er fleksibel både i forhold til arbejdstider og -opgaver
– Er glad, engageret og udadvendt

Arbejdsområder:

  • I tæt samarbejde med galleriets to assistenter sørge for den daglige drift – dvs. formidling via diverse digitale platforme, betjening af kunder i galleriet, pressekontakt mv.
  • Assistere ved ferniseringer og andre forefaldende arrangementer i galleriet
  • Håndtering af indkommende og udgående kunstværker til og fra huset

Du kommer som praktikant til at arbejde med både praktiske og mere indholdsmæssige opgaver. Det er derfor vigtigt, at du er fleksibel og omstillingsparat, når det gælder dine arbejdsopgaver, som altså både vil omfatte kundekontakt, kontorarbejde og praktiske opgaver på galleriets lager. Til gengæld kan vi tilbyde en arbejdsplads, hvor du får grundig erfaring med alle de rutiner og arbejdsgange, der udgør galleriets daglige drift. Der vil også være weekendarbejde om lørdagen.

Praktikstillingen er ulønnet. Timeantal: To dage om ugen samt lørdage.

Kort om os:

V1 Gallery blev grundlagt i 2002 og repræsenterer et bredt udvalg af nye og etablerede kunstnere med 10 udstillinger om året.

Send en kort ansøgning med lidt om dig selv og dine kompetencer til: christiane@nullv1gallery.com

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive en mail til: christiane@nullv1gallery.com

Ansøgningsfrist d.3 oktober 2016:

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv et svar