Hvilken rolle spiller vinduet og lyset i vores kunsthistorie? Vær med på en seminarrække, der sætter fokus på vinduet i forhold til kunst, arkitektur, velvære, konstruktion og klima. Den 16. juni lægger vi ud med et kig på vinduet og kunsten.
Igennem kunsthistorien er lyset blevet brugt til at fremhæve det væsentlige, skabe poetiske stemninger eller symbolsk til at fremhæve det “gode” eller det “onde”. I perioder har det naturlige lyset også været fjernet fra billedet – som i modernismen, hvor montage- og collageformen betød, at hvert af billedets elementer er forskelligt belyst.
Dette seminar, som er det første ud af tre, sætter fokus på lyset og vinduets betydning i kunsthistorien. Særligt ser vi nærmere på den danske maler Vilhelm Hammershøis brug af lys i hans poetiske, stemningsfulde interiørmalerier.
>> LÆS MERE OG TILMELD DIG HER
På seminaret kan du møde:
- Merete Sanderhoff, Museumsinspektør SMK (Statens Museum for Kunst)
- Jacob Riis, Projektleder på Ordrupgaard
Arrangementsrækken om lys i kunsten og arkitekturen
Aktivitetsrækken om lys er udarbejdet og eksekveret af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med VILLUM Window Collection. Dette seminar er nummer 1 ud af tre i rækken. Vi fortsætter tema-seminarerne den 8. september, hvor vi sætter fokus på lyset og vinduet i arkitekturen og menneskets ret til lys.
Praktisk information
Dato: 16. juni
Tid: 17-18.30
Arrangementet er gratis.