PÅ STEDET: BLOX – byggepladsbesøg

Nu har du chancen for at komme tæt på byggeprojektet BLOX, når DAC og Realdania By & Byg inviterer på byggepladsbesøg. Kom tæt på byggeriet og projektet BLOX, der bl.a. kommer til at rumme udstillinger, boliger, kontorer, et fuldautomatisk P-anlæg, bro og pladser.

Rendering af BLOX
Rendering af BLOX

>> Læs mere og tilmeld dig

To tirsdage i april, har du muligheden for at komme helt tæt på byggeriet af BLOX – det store byggeprojekt mellem Den Sorte Diamant og Langebro på Christians Brygge.

Det forventes, at BLOX officielt bliver indviet i foråret 2018. Fra nu og frem mod åbningen, afløser den ene spændende fase den anden. Bygningen konkretiserer sig bl.a. ved påsætning af facader og etageadskillelserne, der nu helt tydeligt kan ses.

PÅ STEDET giver dig indblik i processen, materialerne, bygningen og funktionerne.

Efter en halv times introduktion i det særligt indrettede showroom, får vi sikkerhedsstøvler og veste på, og går en tur på byggepladsen med repræsentanter fra Realdania By & Byg, der er bygherre på BLOX.

Gå ikke glip af et eksklusivt kig bag facaden på et af byens nye steder ved havnen.

>> Læs mere og tilmeld dig

Rundvisning på BLOX-byggepladsen
Rundvisning på BLOX-byggepladsen

Arrangementerne er identiske, men hver med begrænset antal deltagere på 25 pax:

  • Tirsdag, den 12. april 2016 kl. 16.30-18.00 ved Ole Kongsbak, byggechef på BLOX, Realdania By & Byg
  • Tirsdag, den 19. april 2016 kl. 16.30-18.00 ved Frederik Ejlers, Gottlieb Palludan Architects, rådgiver på BLOX, Realdania By & Byg

Tag evt. et kig ind på projektets egen hjemmeside, der byder på nyheder, webcam og gode illustrationer af det kommende byggeri.

Skriv et svar