COPENHAGEN ARCHITECTURE FESTIVAL 2015 – I LOUISIANA BIOGRAF 19.3. KL. 17.30 OG 19.30

COPENHAGEN ARCHITECTURE FESTIVAL 2015 – I LOUISIANA BIOGRAF 19. – 22.3.2015

Torsdag den 19.3. kl. 17.30 i Louisiana Biograf
Filmen Grande Hotel – et portræt af kolonitidens beton-efterladenskaber
Kolonialismens dårskab manifesterer sig i Afrikas største hotel Grande Hotel, som ligger forladt og faldefærdigt i Beira, Mozambique. Nu, efter befrielseskrig og kaos, er det blevet besat af 2500 fattige mozambiquere, der lever i en enorm betonruin, mens bygningen samtidig skrælles for værdier.

Filmen er en del af serien ’Hvide Elefanter’, som stiller skarpt på kolonitidens arkitektur i Afrika. Filmen introduceres af arkitekt og ph.d. Silje Erøy Sollien med speciale i arkitektur og transformation i det nordlige Mozambique.

Filmen Grande Hotel er instrueret af Lotte Stoops, 2008.
Portugisisk med engelske undertekster.
Gratis for museets gæster. Tilmelding tilrådes på www.louisiana.dk. Gebyr 10 kr.

Torsdag den 19.3. kl. 19.30 i Louisiana Biograf
Filmen Crackle of Time – en mands kamp for at etablere en opera-skole i Burkina Faso
‘Gesamtkunstwerk.’ Wagner havde en særlig betegnelse for sine operaer, der var så gigantiske, at han måtte bygge en helt unik sal i Bayreuths Operahus. Hundrede år efter gribes en anden tysker, filminstruktøren og operamageren Christoph Schlingensief, af tanken om at skabe et nyt Bayreuth i Burkina Faso.Filmen skildrer hans kamp for at bygge et operakompleks i Burkina Faso og er en del af serien ’Hvide Elefanter’.

Filmen introduceres af museumsinspektør Kjeld Kjeldsen, kurator på Louisianas kommende udstilling ”AFRIKA”, som åbner 25. juni 2015.

Crackle of Time, instr. af Sibylle Dahrendorf, 2012. Tysk med engelske undertekster.
Hvor: Louisiana Biograf. Gratis for museets gæster.Tilmelding tilrådes på www.louisiana.dk. Gebyr 10 kr.

 

Fredag den 20.3. kl. 19.00 Filmen: Petit á Petit af Jean Rouch – et omvendt og unikt blik på Europa

De to nigerianere Damouré Zika og Lam Ibrahim rejser til Paris for at finde inspiration til at bygge et højhus i deres hjemland. Filmen om deres rejse udvikler sig til et overraskende etnografisk studie af det franske samfund, hvor synsvinklen er omvendt og utraditionel. Afrika ser på Europa, og det med undrende øjne.

Jean Rouchs værk er i dag anerkendt som et essentielt eksempel på etnofiktion og -værk i vestafrikansk film. Filmen er en del af serien ’Hvide Elefanter’.

Introduktion ved arkitekt og KADK lektor i afrikansk byudvikling Jørgen Eskemose.

Petit á Petit, instr. af Jean Rouch, 1971. Fransk med engelske undertekster.

Louisiana Biograf. Gratis for museets gæster. Tilmelding på www.louisiana.dk. Gebyr 10 kr.

Lørdag den 21.3. kl. 13.00 – i Louisiana Biograf

Filmene ‘Un transport en commun’ og ‘Contras’ City’

‘Contras’ City’ er legenden Diop Djibril Mambétys første kortfilm og en dynamisk kortlægning af Dakars sammensatte arkitektur.

Filmen vises sammen med ‘Un transport en commun’, hvor en flok passagerers rejse til Saint Louis i Vestafrikas kaotiske taxatransport udvikler sig til en musicalkomedie med indslag à la Jacques Demy.

Filmene er en del af serien ’Afrika – on the move’.

Filmene introduceres af arkitekt, ph.d.-stipendiat og Afrika-kender Robert Gassner.

‘Un transport en commune’, instr. af Dyana Gaye, 2009. Fransk med engelske undertekster.

‘Contras’ City’ instr. af Djibril Diop Mambéty, 1969. Wolof med engelske undertekster.

Louisiana Biograf. Gratis for museets gæster. Tilmelding tilrådes. Gebyr 10 kr.

 

Søndag den 22.3. kl. 13.00 – i Louisiana Biograf

Film om Afrikas byer og liv – Afriques: comment ca va avec la douleur?

Filminstruktøren Raymond Depardon rejser i fem måneder rundt i Rwanda, Somalia, Angola og Tchad. Her dokumenterer han den afrikanske hverdag, han møder her.I Sahel-området markerer spørgsmålet ’Hvordan står det til med smerten?’ en venlig måde, at spørge ind til en andens velbefindende og livets små kampe. Med sin filmtitel stiller Depardon Afrika det samme spørgsmål. Filmen er en del af serien ’Afrika – on the move’.

Filmen introduceres af arkitekt og næstformand for Arkitekter Uden Grænser, Anton Ryslinge.

‘Afriques: comment ça va avec la doleur’, instr. Raymond Depardon, 1996. Fransk med engelske undertekster.

Louisiana Biograf. Gratis for museets gæster. Tilmelding tilrådes. Gebyr 10 kr.

 

Med venlige hilsener

Forfatter: Susanne Hartz

Pressechef Louisiana

Skriv et svar