Udstillingsåbning: Regnen kommer

Tag hul på det nye år med åbningen af udstillingen: ‘Regnen kommer – hvordan klimatilpasning giver os bedre byer’. Udstillingen går tæt på, hvordan vi på nye måder kan gøre vores byer klar til fremtidens vejr.

Vand i kælderen er pludselig blevet noget rigtig mange kan tale med om. Kraftige regnskyl er noget vi skal til at vænne os til. Og dermed også tilpasse vores byer efter. Hvordan kan man bedst gøre det? Og kan vi også få en bedre by med i købet, når vi klimatilpasser den? Med udstillingen ‘Regnen kommer – hvordan klimatilpasning giver os bedre byer’ kan du blive klogere på, hvordan vi i fremtiden undgår at vores kældre bliver til svømmehaller, og i stedet får nogle byer med rekreative byrum, som kan rumme regnen, når den falder.

>> Tilmeld dig

>> Læs mere om udstillingen

Skriv et svar