Vild med kunst, teknologi og kultur? Og på udkig efter et kvalificerende praktikforløb? CLICK Festival søger praktikanter med interesse for event, programlægning og formidling.

CLICK præsenterer samtidskultur og kunst fra hele verden inden for genren art & technology. Vi har eksisteret siden 2011, og hvert år i maj byder vi publikum fra ind- og udland på tre dages koncerter, udstillinger, workshops, talks og performances. Som praktikant hos os kommer du til at arbejde med programplanlægningen af festivalen, afviklingen og kommunikationen før, under og efter. Du bliver en del af et engageret team, hvor overlæggeren for såvel ambitionsniveau som arbejdsglæde er høj. Festivalen samarbejder bl.a. med internationale aktører som Ars Electronica (AU), 3-Legged Dog (US), Furtherfield Gallery (UK) samt en lang række aktører i Europa og Asien, så du skal have mod og lyst på en praktikplads, der både her et international vingefang, og som tager pulsen på i morgen – lige nu. CLICK løber af stablen på Kulturværftet og i Kulturhavn Kronborg i Helsingør den 14-18. maj 2015.

 

Program & event Vi booker kunstnere fra ind- og udland til programspor inden for musik, kunst, performance, talks og workshops. Som praktikant er du med til at lægge linjen, strukturere indholdet og udvikle koncepter med kant. Du er med til at formidle til festivalens gæster og arbejder med konkrete opgaver fra start til slut. En nysgerrig natur, indsigt i og interesse for maker-kultur, ny medie- og samtidskunst samt publikumsudvikling vil være et stort plus. Vi udvikler festivalen gennem unikke events, som engagerer publikum og iscenesætter festivalen på utraditionel vis. Du får mulighed for at spille ind med ideer og arbejde hands on med branchen og festivalens samarbejdspartnere på tæt hold.

 

Kommunikation Vi kommunikerer med festivalens målgrupper gennem forskelige platforme – online såvel som klassiske formater. Som praktikant er du med til at eksekvere arbejdet med presse, sociale medier, gadepromovering, dokumentation mv. Du får ansvaret for nogle af opgaverne i samarbejde med resten af holdet. En glødende skriverlyst, en flydende pen – gerne også på engelsk – samt evnen til at researche og agere udadvendt når det hele går løs, vil være en stor fordel i arbejdet med formidlingen og kommunikationen af festivalen.

 

Praktik forløb Praktikken er fuldtid (30 timer), ulønnet og løber fra starten af januar til slut maj. Praktikken skal derfor også være meritgivende til en igangværende uddannelse. Send gerne din ansøgning snarest muligt. Den skal være os i hænde senest mandag den 1. december kl.10.00. Samtaler vil finde sted i ugen efter. For yderligere oplysninger kontakt Søs Vikkelsøe skv64@nullhelsingor.dk /telefon 41 93 11 40.

For mere information, se clickfestival.dk. Ansøgningen sendes til skv64@nullhelsingor.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Forfatter: Søs Vikkelsøe

Søs Krogh Vikkelsøe. Redaktionschef Kulturværftet & Click festival. www.kulturværftet.dk

Skriv et svar