På Stedet: Byens hegn – “og de nominerede er…”

Vesterbros mangfoldighed 1 - SBV

Hegnene omkring Metro Cityringens 21 byggepladser bliver alle brugt til kunst, installationer eller skæve og finurlige kommentarer til det lokalmiljø, hvor byggepladsen befinder sig. Hvert år nomineres et udvalg af Byens Hegn. Nu har du chancen for at komme med ud at se alle de nominerede projekter, inden du afgiver din stemme. Det foregår den 29. oktober.

Byens Hegn er mere end blot et hegn. Det er en måde at gentænke en funktion i byen til at kunne mere, til at skabe en ny opmærksomhed og give noget tilbage til byen.

Kunsten på væggen skiftes løbende, og sådan får nye kunstnere og formidlere hele tiden mulighed for at få en plads. Hvert år uddeles prisen for det bedste værk på hegnet, den såkaldte ‘Hegnspæl’. En særligt udpeget jury tildeler juryprisen, og vi, os publikum, kan stemme på, hvem der skal tildeles publikumsprisen.

Vi har lejet en bus hvor landskabsarkitekt og lektor Bettina Lamm fortæller om sit syn på denne måde at gentænke funktioner i byen. Derudover deltager Mimi Larsson, der er projektleder på Byens Hegn hos Metroselskabet.

Deltagere på busturen vil modtage samlet materiale med præsentation af alle de nominerede – samme materiale som juryen får – og der vil være let forplejning undervejs.

Busturen starter kl. 16.00 ved hovedindgangen til Østerport Station og slutter på Kongens Nytorv kl. 19.00.

Tag med og følg udviklingen.

Læs mere og tilmeld dig her

Skriv et svar