Kulturstyrelsen søger kommunikationspraktikant

Kunststøttecentret i Kulturstyrelsen søger praktikant med interesse for kunst og kultur, som gerne vil have opgaver af kommunikativ og projektorienteret art. Du skal være struktureret og have gode formidlingsevner.

Dine arbejdsopgaver vil primært være relateret til følgende af Statens Kunstfonds udvalg: Legatudvalget for Billedkunst og Legatudvalget for Kunsthåndværk og Design.

Du vil komme til at bære hovedsansvaret for at afvikle ét eller flere projekter, der relaterer sig til kunst i offentlige rum.

Hovedopgaven vil være at indsamle data til sitet vores.kunst.dk, der er en samlet indgang til kunst i offentlige rum, indkøbt og støttet af Statens Kunstfond. I den forbindelse vil du komme til at lave brugerundersøgelser, stå for fokusgrupper, interviews og andet. Det er en fordel, hvis du har erfaring med kvalitativ analysemetode. Du vil få et redaktionelt medansvar for tekstskrivning til og udvikling af sitet.

Du vil desuden blive introduceret til det internationale databasesystem TMS, der ligger til grund for sitet. Det er et system som flere store kunstmuseer både herhjemme og i udlandet bruger.

Du vil få indblik i kunststøttestrukturen og andre kulturpolitiske forhold. Det er muligt at du vil komme til at deltage i møder mellem udvalg, kunstner og offentlige institutioner.

Praktikpladsen er med start 1. september 2014 og 4-6 måneder frem. Der er mulighed for både deltids- og fuldtidsstilling afhængig af, hvad kravene er på din uddannelsesinstitution. Det er dog et krav med minimum 25 timer ugentligt. Vi er fleksible omkring eksamensperioder.

Vi forventer af dig at:

– Du er i gang med en videregående uddannelse indenfor Kunsthistorie, Moderne Kultur, Kommunikation el.lign.

– Du har gode kommunikationsfærdigheder mundtligt og skriftligt

– Du kender Office Pakken til mere end husbehov

– Du kender til Photo Shop (ikke obligatorisk)

Fristen er d. 11. august og samtaler vil blive holdt i uge 34.

Send ansøgning til mny@nullkulturstyrelsen.dk

For yderligere information kontakt Morten Nybo +45 3374 5045

Skriv et svar