Frivillig sommerpraktik i London/New York: Få nye internationale erfaringer

Har du lyst til sjove sommeroplevelser og faglige udfordringer på en spændende arbejdsplads i udlandet? I år tester KU’s alumneforening et sommerpraktikprogram, hvor studerende kan prøve kræfter med at bo og arbejde i storbyer som London, New York eller München. Frist er 10. marts.

I praktikken:

  • prøver du dig selv og din faglighed af på nye, relevante måder
  • får du masser internationale erfaringer til CV’et og større netværk med hjem
  • får du en oplevelse for livet

Spændende praktikophold til IKK-studerende:

  • Crispy Duck Production i London leder efter en film- og medievidenskabsstuderende eller andre med erfaring med Final Cut Pro 7. Crispy Duck producerer film og tv for kunder såsom Vogue og Valentino.
  • I Sømandskirken i New York kan humaniorastuderende arbejde på et projekt der skal udvikle kirkens kommunikation/formidling og blandt andet skabe en ny visuel identitet.

Konceptet er enkelt:
Praktikken er frivillig og ulønnet og varer 6-9 uger af din sommerferie, efter nærmere aftale med praktikstedet. KU-alumner er ansat i praktikvirksomhederne og gennem dem har vi plads til ca. 5 pladser til initiativrige studerende i 2014.

Ansøgningsfrist er mandag 10. marts kl. 12:00.

Vil du vide mere?
Læs mere her: http://alumni.ku.dk/internationale_netvaerk/international-internship/

Skriv et svar