Now and Again – performance for video i Fotografisk Center

 

Now and again - performance for video
Liveart.dk vil i 2014 vise otte performance-videoværker som vil blive udstillet i Fotografisk Center.Nuet er centralt i performancekunst. Men kan det indfanges? Nuets temporære status gør det svært at omsætte performancekunst til et varigt værk; til et værk i egen ret, der måske kan opnå større udbredelse. Der findes megen video- og fotodokumentation af performancekunst, men hvad er den værd i praksis, når øjeblikket er overstået?

Med Now and Again har Liveart.dk givet denne udfordring til otte danskekunstnere: Christian Falsnaes, Joachim Hamou, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Cecilie Ullerup Schmidt, Ellen Friis, Stine Marie Jacobsen, Erik Pold og Olof Olsson, der bliver præsenteret løbende gennem 2014 i Fotografisk Center. Kunstnerne er blevet bedt om at planlægge og medtænke dokumentationen som udgangspunkt for værket, i stedet for at dokumentationen følger efter værket. Dokumentation som begreb bliver således et tema i værkerne, som deltagerne har løst vidt forskelligt. Samtidig er værkerne ikke bare for video, men for Ipad – et format, der henvender sig til én person ad gangen og rummer muligheder for fysisk interaktion med skærmen, som endnu en mulighed for at give en eksisterende optagelse fornyet gyldighed i nuet.

Udstillingsrækken Now and Again forener performancekunstens ”now” med videomediets ”again”

www.liveart.dk

Det første værk i udstillingsrækken er Now and Then af Christian Falsnaes, som åbner på ferniseringsaftnen fredag den 24. januar kl 17 samtidig med udstillingen Beyond Realism.

https://www.facebook.com/events/588423741245830/

Skriv et svar