CPH STAGE SØGER KOMMUNIKATIONSPRAKTIKANT

CPH_STAGE_cover_2014 Vil du være med til at promovere Københavns nye teaterfestival?

CPH STAGE er hovedstadens nye festival for teater og scenekunst. Festivalen blev skabt nedefra som et samarbejdsprojekt af fire af hovedstadens mindre teatre og fandt sted for første gang i juni 2013. Vi er nu i gang med at stable næste års festival på benene, og søger derfor en praktikant til hjælp på festivalkontoret.

CPH STAGE har brug for dig til at skabe interesse om dansk teater både nationalt og internationalt. Hvis du har erfaring med markedsføring på sociale medier, er passioneret omkring teater og er frisk på at uddele flyers m.m., hører vi gerne fra dig. Er du samtidig et stærkt organisatorisk talent, vil du få mulighed for at prøve kræfter med mere koordinerende arbejde.

Praktikperioden løber fra 1. februar til slutningen af juni. Det ugentlige timetal aftales individuelt, men vi forventer, at ugerne omkring redaktionen af det trykte program og op til festivalen vil være travle.

Et praktikophold ved CPH STAGE vil give dig indsigt i arbejdet med at stable en festival på benene og give dig en bred kontaktflade i teaterverdenen.

Send en kort ansøgning og CV til festivalleder Morten Krogh på mk@nullcphstage.com

Skriv et svar