Praktik på landets bedste musikmagasin

Brænder du for musikjournalistik? Så kunne du meget vel være en af de to praktikanter, vi leder efter på Soundvenues musikredaktion.

Praktikant på musikredaktionen
Brænder du for musik? Vil du også dele din kærlighed til nye udspil fra Arcade Fire, Pusha T eller Mø, er du fast inventar på Roskilde hver sommer, og skriver du skarpt, hurtigt og med overblik? Så kunne du meget vel være den praktikant, vi leder efter på Soundvenues musikredaktion.

Som praktikant vil du indgå i redaktionens daglige arbejde med fokus på produktion af nyheder og features til Soundvenue.com, men du vil også blive inddraget i alle aspekter omkring produktionen af magasinet. Afhængigt af evner og ønsker vil du også få mulighed for at prøve kræfter med alt fra anmeldelser til interview og reportager. Vi søger en praktikant med start primo januar og minimum tre måneder frem. Praktikken er fuld tid og ulønnet.

Send en ansøgning til cwo@nullsoundvenue.com senest 22. november. Ansøgningen skal indeholde lidt om din baggrund, dine musikpræferencer og gerne også nogle af dine tidligere tekster. Eventuelle spørgsmål kan rettes til samme mailadresse eller på tlf. 70200012.

Praktikant på magasinet Soundvenue
Vil du have fingrene helt ned i processen med at lave et magasin? Har du et øje for magasinfortællinger, styr på Soundvenues profil og en skarp pen? Så er du måske den magasinpraktikant, vi leder efter på Soundvenues redaktion.

Som praktikant på magasinet vil du arbejde tæt sammen med magasinredaktøren, assistere med billedindsamling, research og også forfatte dine egne tekster. Du vil desuden få mulighed for at skabe indhold til det daglige flow på Soundvenue.com. Vi søger en praktikant med start primo januar og minimum tre måneder frem. Praktikken er fuld tid og ulønnet.

Send ansøgningen til kke@nullsoundvenue.com senest den 22. november. Ansøgningen skal indeholde et cv, lidt om din baggrund, hvorfor du gerne vil i praktik hos os og gerne nogle ideer, du drømmer om at realisere i vores magasin. Eventuelle spørgsmål kan rettes til samme mail-adresse eller på tlf. 70200012.

Læs mere her: http://soundvenue.com/praktik

Skriv et svar