Studenternes Galleri: ”Perspektiver”, Vinterudstilling 2013/2014

Fredag d. 08 november genopstår Studenternes Galleri efter en mindre hiatus. Det sker med fernisering til vinterudstillingen 2013/2014 ‘Perspektiver’ på Det Humanistiske Fakultetsbibiliotek, hvor udstillingen vil kunne opleves frem til medio januar.

8 studerende udstiller deres perspektiver i værker, der spænder over foto, maleri, tegning, video og tekst.
Kønskonventioner bliver vendt, perceptioner bliver leget med og motivers rolle stilles der spørgsmål ved. Men alt kan ske, når de udstillede værker opleves fra forskellige perspektiver og betragtes i forhold til hinanden.

Udstillingen er samtidig ilddåben for et nyt hold af gallerister, der med udstillingen også fremviser deres fremtidsperspektiv for galleriet.

Studenternes Galleri er:
Et samarbejde mellem 3 studerende: Nina Cramer (Kunsthistorie), Sofie Holmgren (Kunsthistorie) og Jo Skotte Johansson (Sociologi) og Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, KUBIS-HUM.
Et ikke-kommercielt demokratisk, ucencureret og tværfagligt initiativ, der støtter studerendes kreative udfoldeslser.
Et eksperiment, hvor hver udstilling er en ny undersøgelse af, hvad der sker når kunstudtryk fra kreative studerende med forskellige disciplinære baggrunde mødes.
Og et grundlæggende ønske om at berige studiemiljøet og kunstscenen på og omkring Københavns Universitet.

Du inviteres til fernisering fredag d. 08 november kl. 15.00

Læs mere om eventet på www.facebook.com/events/717526488275680/

Skriv et svar