Invitation til Salon, Smag & Lyd på Jazzhouse

OshoejFrost_Poster-1

En række af anderledes og sanseudfordrende salonaftener starter denne aften i Jazzhouse, når Oshøj/Frost inviterer til en rejse udi smag og lyd med punchbryggerne Quacks og kvartetten Unintended Consquences. Aftenen slutter med mulighed for masser af dans, når Coconut Jim spiller vinyler.

Hvad skal der til for at skabe en unik smagsoplevelse, og hvad skal der til for at skabe en perfekt musikalsk oplevelse? Denne aften handler om det at nyde komplekse kompositioner – både med tungen og med ørerne.

Smagssanserne aktiveres og udfordres af punchbryggerne Quacks, der består af to cocktail-bartendere fra cocktailenbaren Ruby i København. Quacks vil fortælle om punchens rejse fra Ostindien til nutidens København og byde på punch skabt af unikke ingredienser sammensat på den helt rigtige måde for at skabe den ultimative smag. Punchen er en del af prisen.

Unikt sammensatte udtryk er ligeledes, hvad aftenens lytteoplevelse handler om, når kvartetten Unintended Consequences spiller avancerede kompositioner. Kvartetten ledes af komponisten og trommeslageren Peter Bruun, der med sine minimalistiske klokkespilskompositoner udgør rammen for stærkt rytmiske og klangfulde værker. Sammen med pianist Søren Kjærgaard, saxofonist Torben Snekkestad og bassist Jonas Westergaard vil Peter Bruun skabe synergier, der fremhæver musikernes stærke individuelle bidrag til opnåelsen af en højere, kollektiv musikalsk enhed.

Sidst på aftenen skal rytmesansen aktiveres, når Coconut Jim spiller vinyler med masser af dansevenlig soul.

_________

Dato: 6. september kl.20

Pris: 60 kr inkl. punch. Billetsalg på billetlugen.dk

Mere info på vores Facebook event!
eller på Jazzhouse hjemmeside!

Skriv et svar