Marianne Jelved: Folkeoplysningens og højskolens fremtid

Foredrag i Studenterkredsen torsdag med MF og tidligere minister Marianne Jelved.

Er fremtiden lys for folkeoplysningen, eller får den trange kår i en tid med fokus på specifikke kompetencer? Kan den kun foregå i forsamlingshuse og på højskoler i det fysiske møde mellem mennesker, eller kan den digitale virkelighed blive en hjælp for den?

Og hvis folkeoplysningen stadig skal tale til både støv og ånd i mennesket, hvad er så dagens og fremtidens støv? Det er vel ikke at lære folk landbrugskunst og husholdningsøkonomi længere?

MF og tidligere minister Marianne Jelved (R) kigger på højskolens og folkeoplysningens fremtid i Studenterkredsen.

Torsdag den 27. september kl. 20

Vartov. Farvergade 27, opgang H, 1463 København K
Entré: 25,- / semestermedlemskab: 75,-

Find arrangementet på Facebook HER.

Foredragsforeningen Studenterkredsen arrangerer en række foredrag inden for felter som teologi, filosofi, æstetik og politik. Vort håb med disse arrangementer er at kunne kombinere universitetets høje faglige niveau med højskoleforedragets nysgerrighed i forhold til livet og dets insisteren på livets væsentlige spørgsmål.

Skriv et svar