Udstillingspraktikant Udstillinger i Den Sorte Diamant

Kulturafdelingen i Den Sorte Diamant, Det Kongelige Bibliotek, søger en praktikant, der har lyst til at prøve kræfter med de mange opgaver, som findes i forbindelse med skabelsen og formidlingen af en udstilling.

Du vil komme til at fungere i tæt samarbejde med vores udstillingsarkitekt og -koordinator, men det forventes også, at du kan arbejde selvstændigt og formår at igangsætte og fuldføre projekter.

Udstillingsarbejdet er meget varieret, og det vil derfor være muligt at tilpasse praktikforløbet til en kommende praktikants interesser og studie.

Praktikantens opgaver vil dog komme rundt i hele spektret af opbygningen af en udstilling og dens formidling. Konkret kan nævnes:

  • Udarbejdelse af formidlingsmateriale i udstillingen. Eksempelvis produktion af udstillingstekster, skiltning og folder materiale
  • Koordinering i forbindelse med udstillingsopbygning og fernisering. Herunder designmæssig og praktisk problemløsning samt deltagelse i det praktiske arbejde
  • Udarbejdelse af PR-materiale samt markedsføringsstrategi
  • Daglige ad hoc opgaver
  • Endvidere vil der være mulighed for selvstændigt at tilrettelægge mindre udstillinger i Den Sorte Diamants offentlige områder.

    Praktikanten vil primært være tilknyttet de kulturhistoriske udstillinger, men vil også kunne komme til at arbejde med opgaver for Det Nationale Fotomuseum. I det kommende halvår arbejdes der blandt andet med udstillingerne “Everything you can think of i true”, som er designet af multikunstneren Robert Wilson, samt en større musik udstilling om Carl Nielsen.

    Få et indtryk af vores arbejde på www.kb.dk under Den Sorte Diamant, Kulturafdelingen.

    Ansøgningsfrist: 9. januar 2009 (på nedenstående e-mail eller postadresse). Praktikstart: primo februar 2009 eller efter aftale. Arbejdstid: 37 timer ugentligt. Praktikophold: min. 3 ½ mdr. – gerne 6 mdr.

    For yderligere information kontakt:
    Sidsel Becker
    Kulturafdelingen
    Det Kongelige Bibliotek
    P.O. Box 2149
    DK1016 København K
    Telefon: 3347 4226
    E-mail: sibe@nullkb.dk

    Skriv et svar