Kan du optage og redigere journalistiske videoindslag?

Have Kommunikation er på udkig efter en videokyndig praktikant til kulturportalen HAVE Backstage. Stillingen er på 25 timer – svarende til tre dage om ugen – og varer fra november 2011 til maj 2012.

 

Arbejdet består i produktionen af kortere videoindslag, som udgør en del af det primære indhold på vores kulturportal, HAVE Backstage. Det er her, vi kulturjournalistisk profilerer vores brede skare af samarbejdspartnere, som tæller alt fra teatre, filmselskaber og forfattere til festivaler, events, prisuddelinger og mange andre former for kulturaktiviteter.

 

Du kommer til at indgå i en redaktion, der består af en daglig redaktør, en ansvarshavende redaktør, en art director, en journalist og en videoredaktør. Tag et kig på www.havebackstage.dk og se, hvilken stil vores videoindslag har.

 

Da der både er tid til at studere eller tjene penge ved siden af, er praktikpladsen ideel til studerende eller nyuddannede, der gerne vil have masser af god praktisk erfaring på cv’et.

 

Konkret forventer vi, at du:

  • Har grundlæggende erfaring med at optage og redigere video
  • Har en evne til relativt hurtigt at lære ny software at kende
    (vi benytter Sony Vegas og Sound Forge – begge er nemme at bruge)
  • Har et grundlæggende kendskab til det danske kulturliv og dets forskellige aktører
  • Er idérig og har lyst til at gøre egne forslag gældende

 

Derudover vil det være en fordel, hvis du også:

  • Har arbejdet journalistisk med videooptagelser før
  • Har et godt skriftsprog
  • Kan tage billeder, der er egnede til pressebrug

 

Inkluder gerne links til videotjenester, hvor vi kan se eksempler på dit arbejde.

 

Ansøgningsfrist:                         21. september

Start:                                               Primo november 2011

Slut:                                                 Primo maj 2012

Timeantal:                                    25 – svarende til tre dage om ugen. Dog må en vis fleksibilitet påregnes i forhold til dækning af begivenheder, der ligger uden for disse tre dage. Samtidig vil der så blive udvist fleksibilitet i forhold til hvilke tre dage, arbejdet ligger.

 

Praktikstillingen er ulønnet.

 

Ansøgningen sendes til:
Daglig redaktør Mikkel Elbech (mikkel@nullhave.dk), ansvarshavende redaktør Rasmus Navntoft (rasmus@nullhave.dk), Cc til praktikantvejleder Malene Østerskov (malene@nullhave.dk).

HAVE KOMMUNIKATION A/S  |  Carit Etlars Vej 3  |  1814 Frederiksberg C  |  F 33 25 21 88  |  T 33 25 21 07  |  mail@nullhave.dk

Skriv et svar