Bliv klogere på figuren Odysseus, hør hvad der er på spil i ‘Penelopiaden’ – Margaret Atwoods moderne genskrivning af Odysséen – og mød tre forfattere, der alle har brugt og bearbejdet græske myter om kvinder i deres litteratur.
13.00-14.00: Rundt om Odysseus
Odysseus, Ulysses, Ingen. Kært barn har mange navne, men hvem er denne uomgængelige litterære skikkelse fra antikken, der stadig taler så stærkt til os den dag i dag?
Det forsøger Hovedbiblioteket sammen med Golden Days at finde ud af ved kaste lys på den arketypiske helt ud fra forskellige vinkler. Både som menneske, men også som en del af et kulturelt og samfundsmæssigt landskab. Vi har her bedt om hjælp fra tre forskere, der kan gøre os klogere på Odysseus ud fra et beklædningsperspektiv: Hvordan er tøjet på forskellig vis med til at skjule og vise hans identitet? Et kønsperspektiv: Hvordan opfattes det maskuline/feminine ideal hos Homer? Og et fokus på kulturen i de græske bystater: Hvordan er kontrakten mellem samfundet og Odysseus skruet sammen?
Deltagere:
Marie Louise Bech Nosch er professor med speciale i oldgræsk historie. Hun er ansat ved Saxo-Instituttet og forsker aktuelt i tekstilhistorie og græsk historie.
Rasmus Sevelsted er ph.d. og postdoc fellow ved Cambridge University. Forsker aktuelt i konstruktionen af maskulin og feminin identitet i klassisk græsk litteratur og filosofi, herunder Homer.
Thomas Heine Nielsen er lektor ved Saxo-Instituttet med speciale i Antik sportssociologi og forsker aktuelt i identitetsdannelsen i den græske bystatskultur
Moderator:
Jes Stein Pedersen er litteraturredaktør på Dagbladet Politiken og vært på Politikens litteraturpodcast Bogfolk.
14.30-15.30: Forfatter Caroline Albertine Minor om Margaret Atwoods ‘Penelopiaden’
Hvad er Penelopes historie? Hvor kommer hun fra og hvad er hendes længsler og drømme? Penelope – Odysseus’ trofaste hustru, der venter på ham på øen Ithaca i 20 år – indgår som bifigur i Homers ‘Odysseen.’ En figur, som Margaret Atwood i 2005 gjorde til hovedperson, sammen med de 12 henrettede tjenestepiger, der her danner fortællingens kor, i sin moderne genskrivning af myten i værket ‘Penelopiaden’
Vi har inviteret forfatter Caroline Albertine Minor til at fortælle os om, hvilken genskrivning, der er på færde i Atwoods ‘Penelopiaden,’ og give os hendes læsning og oplevelse af bogen; Hvordan personificeres Penelope og de 12 tjenestepiger, der henrettes sidst i ‘Odysseen’; hvad er oplevelsen af begivenhedernes gang, fra deres perspektiv? Hvad driver Atwoods genskrivning af en af verdenslitteraturhistoriens bedst kendte fortællinger?
Caroline Albertine Minor debuterede med romanen ‘Pura Vida’ i 2013. I 2017 udkom den prisbelønnede novellesamling ‘Velsignelser’, for hvilken Minor også blev nomineret til flere store priser, heriblandt Politikens Litteraturpris og Nordisk Råds litteraturpris. Minor oversatte sidste år Margaret Atwoods digtsamling ‘Dearly’ til dansk under titlen ‘Inderligt’ og udgav desuden selv romanen ‘Hummerens skjold.’
16.00-17.00: Myter om kvinder. Fra antikken til i dag.
Antikkens mytologier og fortællinger myldrer med kvinder som i listighed, klogskab, magt og temperament ofte overgår mændene og hvis karakterer er med til at symbolisere og definere antikkens verdensorden. I en samtale mellem forfatterne Mette Moestrup, Lea Løppenthin og Sara Stridsberg sættes der fokus på tre stærke kvindemyter fra antikken; Persefone, dronningen af dødsriget; Eris, gudinden for ufred og troldkvinden Medea, der går på hævntogt efter sin mands svigt. Det undersøges, hvordan disse dramatiske kvindemyter bearbejdes og iscenesættes forskelligt hos de tre forfattere, og hvorfor de stadig taler til os i dag.
Deltagere:
Mette Moestrup er digter og debuterede med ‘Tatoveringer’ i 1998. Senest har hun udgivet digtsamlingen ‘Til den smukkeste’ (2019), hvis titel henviser til historien om den græske stridsgudinde Eris, der kastede et gyldent æble med inskriptionen ”Til den smukkeste” ind blandt de olympiske guder. Det blev et ‘stridens æble’, som i mytologien ender med at blive starten på den trojanske krig.
Sara Stridsberg er forfatter og debuterede i 2004 med romanen ‘Happy Sally.’ Hun modtog i 2007 Nordisk Råds litteraturpris for ‘Drømmefakultetet.’ Stridsberg genskrev i 2010 myten og tragedien om troldkvinden Medea, der hævner sig på sin mands forræderi ved at slå deres børn ihjel, til et teaterstykke, der blev opsat på Betty Nansen.
Lea Løppenthin debuterede i 2014 med digtsamlingen ‘Nervernes adresse.’ Hun har senest udgivet romanen ‘Sæson’ i 2019, hvis fortælling har mange fællestræk med den græske myte om årstidsgudinden Demeter og hendes datter Persefone, hvori Demeter må undvære Persefone, hver gang det bliver vinter.
Samtalen modereres af lektor og litteraturkritiker Lilian Munk Rösing