Særtilbud til studerende ved IKK. Så er der billige kollega- og ungdomsbilletter til forestillingen FASHION – Et fix af forførelse!

Foto: Søren Meisner

Hvad nu hvis mode var en stat? Hvilken stat ville den så være?

Velkommen til FASHION – en glitrende og forførende modestat, hvor de smukke fører an, mens de gennemsnitlige og grimme er dømt til at følge i slipstrømmen. Her smelter magtbegæret sammen med kunsten at skabe beundring og længsel hos andre. Her fodres menneskets forfængelighed og angst for at falde igennem.

Ved første øjekast er det en uskyldig leg, der pirrer vores sanser og hang til æstetisk nydelse, men under den glitrende overflade lurer længslens mørke tvilling og begærets nådeløse dobbeltspil.

”Beauty, what a weapon!”? Coco Chanel

Der er lagt op til politisk, æstetisk, intelligent teater. Præcis som vi forventer det på Teater FÅR302 – Københavns mindste teater. Teater FÅR302 har især de seneste år tegnet en profil, der henvender sig til det publikum, der gerne vil gå i kødet på de mere eksistentielle og politiske emner – uden at gå på kompromis med den kunstneriske nerve.

Medvirkende: Birgitte Prins, Charlotte E. Munksgaard, Antonia Henn, Emilia Jansson, Martin Paul og Karoliina Surma-Aho | Tekster af: Otto von Busch og holdet | Instruktør: Anders Carlsson | Scenograf og kostume: Nicholas Nybro | Dramaturg: Tine Byrdal | Komponist og musiker: Andreas Catjar | Lysdesign: Sonja Lea | Koreografisk konsulent: Yuko Takeda | Fotograf: Søren Meisner | Presse: Karen Toftegaard ApS | Producent af: Teater FÅR302 & Theatre Academy of Helsinki

Forestillingen er støttet af: Statens Kunstfond

Spilleperiode: 28. september – 26. oktober 2019

Spillested: Teater Får302 – Toldbodgade 6, 1253 Kbh. K.

Spilletid: Mandag – fredag kl. 20.00, lørdag kl. 17.00

Varighed: ca. 75 minutter

På scenen tales der dansk, engelsk og svensk

Kollegabilletter til 90 kr.  købes via nedestående link:
https://www.teaterbilletter.dk/forestillinger/fashion/#redeemcampaign/kollegafashion1219

For andre rabatordninger til fx en gruppe af 6 unge (40 kr) se mere her:

https://www.teaterbilletter.dk/forestillinger/fashion/Vi ses på Teater FÅR302

Skriv et svar