Storm P. Museet søger studentermedhjælper

Storm P. Museet søger hurtigst muligt en studerende, der skal indgå i vores afløser- og omviserkorps.

Arbejdsopgaver:
Pasning af museets billetsalg, herunder betjening og vejledning af gæster med billetkøb, varekøb og information til støtte for den gode museumsoplevelse. 
Oprydning og opfyldning i skranke og publikumsområderne samt lettere rengøring, således at museet fremstår præsentabelt for gæsterne. 
Forefaldende opgaver knyttet til billetsalg, butik og formidling.
Deltagelse i og bemanding af workshops og anden formidling samt praktisk afvikling af arrangementer.
Efter oplæring omvisninger i museets faste og skiftende udstillinger på hverdage og i weekender.

Der er tale om en fast vagt hver 4. weekend (lørdag+søndag) samt ad hoc afløsning på udvalgte hverdage, ekstra weekenddage, under ferier samt ved visse aftenarrangementer. Dertil kommer omvisningsopgaver på forespørgsel og efter aftale.

Kvalifikationer:
Du er universitetsstuderende i kunsthistorie, kulturformidling, historie eller dansk, gerne midtvejs i studiet.
Du er venlig, opmærksom og serviceminded og kan møde museets gæster med et smil, en snak og levende formidlingslyst, også når der er travlt. 
Interesse for den danske tradition for humor og satire, historie, billed- og tegnekunst samt museumsdrift er en fordel. 
Viden om og begejstring for Storm P. og hans univers er heller ingen hindring, men vi forventer ikke at du ved alt om Storm P. i forvejen.

Storm P. Museet er en del af Frederiksbergmuseerne, der desuden består af museerne Bakkehuset og Alhambra – museet for humor og satire samt udstillingsstederne Cisternerne og Møstings Hus. På sigt kan der være mulighed for tværgående vagter efter aftale.

Send mail med ansøgning og cv til info@nullstormp.dk senest den 10. april.
Yderligere information kan fås hos Pernille Højbjerg: 29914092 / peh@nullfrederiksbergmuseerne.dk

Vil du være publikum til ’Kurs mod nord – ekstra’?

Vær med når M/S Museet for Søfart byder indenfor til tv-optagelser d. 8. og 9. april med Mikkel Beha Erichsen og familien til det nye TV2 FRI program ’Kurs mod nord – ekstra’.

Efter mange års kurs mod fjerne eksotiske kyster har Mikkel Beha Erichsen og hans familie nu valgt at sætte kurs mod nord. En udfordrende og fantastisk rejse fra Danmark og op til øgruppen Svalbard – helt oppe ved polarisen, hvor der bor flere isbjørne end mennesker.

Kom og oplev tv-vært og skipper Mikkel Beha Erichsen og familie fortælle om deres nye rejseeventyr d. 8. og 9. april, og kom som publikum helt tæt på Mikkel, Marian, Emil, Theis og Alfreds største oplevelser og udfordringer, og se nye filmklip fra rejsen, når M/S Museet for Søfart danner rammen om tv-optagelserne til en stribe talkshows – ’Kurs mod nord – ekstra.’

En programoptagelse varer ca. 3 timer med indlagt pause – der er mulighed for at forlade optagelserne halvvejs.

  • Pris pr. person 199 kr. (børn under 18 år, halv pris), betales ved indgangen. (Entréen til museet er inkluderet i prisen).
  • Tilmeld dig med fuldt navn via tilmelding@nullmfs.dk og skriv i mailen om du tilmelder dig til 8. april (på plads i museets auditorium senest kl. 11:35) eller d. 9. april (på plads i museets auditorium senest 10:50)
  • OBS! Overholdes ankomsttid ikke, kan der formenes adgang til optagelserne
  • Læs mere her

NB! Publikum bliver filmet. Ved køb af billet til showet giver man samtykke til at TV2 må benytte optagelser i programmet.

Du kan følge hele eventyret i programmerne ‘Kurs mod nord’ på TV 2 og ‘ Kurs mod nord – ekstra’ på TV 2 FRI – og når du vil på TV 2 PLAY. Der er premiere senere på foråret.