Intro til Lyd i mørket

Bliv introduceret til udstillingen ‘Lyd i mørket. Musik i billedkunsten’

Kom ind på Den Hirschsprungske Samling 17. maj kl. 14 og lyt med, når museumsinspektør Anna Schram Vejlby introducerer til årets fokusudstilling ‘Lyd i mørket. Musik i billedkunsten’.
Hør om hvordan kunstnere som P.S. Krøyer, Vilhelm Hammershøi og Anna Sophie Petersen gengav kunstneres og musikeres møder gennem musikken. Oplev alt fra maleri og tegning til musikinstrumenter og originale nodeautografer af komponisterne Edvard Grieg og 200-års-fødselaren Niels W. Gade.

Musik som motiv
Musik og billedkunst spillede ofte sammen i 1800-tallet. Derfor er der mange malerier og tegninger i Den Hirschsprungske Samling med musik som motiv. Lige fra portrætter af komponister og musikere over musikalske aftenselskaber til løsslupne bondebal på den jyske hede. Ofte er det ved lampelys, så fornemmelsen af høresansen forstærkes i det bløde mørke, som kunstnerne fremkalder med den mørke ende af paletten.

Arrangementet er gratis efter betalt entré.

Anna Schram Vejlby har kurateret udstillingen, som vises frem til den 27. august 2017.

Skriv et svar