Praktik hos Mearto

Mearto.com gør det muligt at søge i auktionsresultater på tværs af auktionshuse. Her kan man danne sig et overblik over hvad antikviteter, kunst, ure, vin og design sælges for. Derudover indhenter vi tilbud fra auktionshuse, hvis man overvejer at sælge.

Vi leder efter praktikanter med forståelse for auktionsmarkedet og meget gerne kunsthistorie eller kulturformidling. Vi holder til i Founders House i Njalsgade, 5 minutter fra IKK. Det er et miljø fyldt med forskellige startups og et spændende sted at arbejde. Vi er et lille hold som er knivskarpe til marketing og teknologi, og så er vi støttet af erfarne kunstinteresserede investorer.

Vi leder efter personer der:

Har en god baggrundsviden om kunst, kunsthistorie og en naturlig interesse for auktionshuse eller kunst generelt. Du har gode skriftlige færdigheder. Er selvstændigt tænkende, en god teamplayer, positiv og sætter pris på at arbejde i et dynamisk startup.

Vi foretrækker, at du:

  • er studerende fra Kunsthistorie, Moderne Kultur og Kulturformidling eller Visuel Kultur.

Arbejdsopgaverne:

  • Håndtering af daglig kommunikation på sociale medier og nyhedsbreve.
  • Kundeservice af private sælgere og kontakt med auktionshuse i hele verden.
  • Andre koordineringsopgaver i forbindelse med salg og marketing, dialog med gallerier, auktionshuse, kunstmesser og antikvitetshandlere.

Du vil blive inddraget i strategiske beslutninger om digital markedsføring, branding og udvikling af indhold og håndteringen af de sociale medier.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.

Send ansøgning til:

mh@nullmearto.com

Kontakt ved spørgsmål:

+45 31 31 96 31

Skriv et svar