Kyndelmisse på Sorø Kunstmuseum

Vær med til at fejre årets store lysfest på museet. Vi skruer op for hyggen med skyggeportrætter, lynomvisninger, varm suppe og levende musik.

Lørdag d. 28 januar

Hele aftenen vil Morten fra M Ice Designs skære is-skulpturer i museumsgården, så kom og kik på hvordan isklumper får nyt liv.

Kl. Program
17.15-21.00

Kvick-guide

Få en Kvik-guide til et kunstværk á 15 min. varighed. Museets formidlere fortæller hver time om et kunstværk i museets sale. – Max. 12 personer pr. omvisning

18.00 og 20.00

Live musik på museet

Til dette års Kyndelmisse kommer cellist og cellolærer Tittit Van Der Pals med celloeleverne og med Sorø Musiske Skoles kammergruppe og spiller romantisk musik og uddrag fra Nøddeknækkeren. Sammen med Tittit Van der Pals kommer violinist og violinlærer Kirstine Sand kommer med SMS orkester, Sorø Musiske Skoles orkester samt violinelever, der spiller musik der kommer ud af folkemusikken.

17.00 – 21.00

Hvem er du?

Skyggeportræt eller skyggeskulpturer Kom og lav dit eget skyggeportræt i museets værksted. Få inspiration i udstillingerne til at vise, hvem du er, i lys og skygge. Tag et foto og del på museets instagram, hvor vi præmierer de to bedste værker med kage og varm kakao.

17.00 – 21.30

”Varme og suppe”

I caféen byder vi hele aftenen på varme, suppe og god musik.

Gratis adgang med turpas

Turpas kan købes i museumsbutikken

Skriv et svar