Kunsthal Charlottenborg søger praktikanter til udstilling og kommunikation

KC_logo
Kunsthal Charlottenborg søger udstillings- og kommunikationspraktikant med start primo/medio august. Ansøgningsfristen er hurtigst muligt, men senest 31. juli.

Vil du gerne have erfaring med research, produktion og realisering af udstillinger eller med kommunikation og formidling af samtidskunst, så har du nu muligheden for en studierelateret praktik hos et af landet førende udstillingssteder for moderne kunst. Kunsthal Charlottenborg søger nemlig to praktikanter til hhv. vores udstillings- og kommunikationsafdeling.

Udstillingspraktikant
Til vores udstillingsafdeling søger vi en dygtig og alsidig kollega, der især kommer til at beskæftige sig med opgaver indenfor flg. områder:

  • Research
  • Udstillingsproduktion
  • Realisering af udstillinger og events
  • Formidling
  • Administration
  • Hvad kræver det af dig?
    Vi forestiller os at du er i gang med en videregående uddannelse indenfor kunst og kultur (fx kunsthistorie, visuel kultur, moderne kultur), selvom det ikke er et krav. Du skal have interesse for og også meget gerne viden om samtidskunst, og det er en fordel, hvis du har erfaring med produktion af udstililnger eller events.

    Stillingen som udstillingspraktikant er meget alsidig, og du vil komme til at have ansvar for flere forskellige projekter. Vi søger derfor en person, der kan arbejde selvstændigt, samvittighedsfuldt og struktureret. Du har et køligt overblik og er ikke er bange for også at smøge ærmerne op og hjælpe os med de mange ad hoc opgaver, der også er en del af hverdagen i kunsthallen.

    Læs mere om stillingen.

    Kommunikationspraktikant
    Vi søger også en velskrivende, kreativ og engageret praktikant til vores kommunikationsafdeling, hvor man bl.a. vil stifte bekendtskab med:

  • Opdatering af hjemmeside
  • Opdatering af sociale medier
  • Opsætning af online nyhedsbreve
  • Produktion af pressemeddelelser, nyheder og artikler
  • Design og produktion af flyers og plakater
  • Kommunikative ad hoc-opgaver
  • Hvad kræver det af dig?
    Det er en fordel, hvis du er igang med en videregående uddannelse – helst indenfor det kommunikative felt – men det er ikke et krav. Det er fordel, hvis du har interesse for og lidt viden om samtidskunst, men det er ikke en forudsætning.

    Du skal være erfaren bruger af sociale medier, særligt Facebook og Instagram, ligesom du gerne må have erfaring med design og billedbehandling i Photoshop og også gerne InDesign.

    Samtidig skal du kunne skrive grammatisk korrekt, formulere dig godt på både dansk og engelsk, være en superbruger af Office-pakken og have modet til at kaste dig over en masse nye opgaver – specielt inden for digital kommunikation.

    Læs mere om stillingen.

    Forfatter: Charlottenborg

    Kunsthal Charlottenborg er et af de største og smukkeste udstillingssteder for samtidskunst i Europa, hvor der præsenteres et ambitiøst program bestående af udstillinger og events med stærkt internationalt fokus. Charlottenborgs program er delt op i tre sæsoner om året. Hver blok indeholder enten en stor gruppeudstilling eller en retrospektiv udstilling, samt mellem-stor soloudstilling og en række af events såsom artist talks, performances og videovisninger. De mange forskellige aktiviteter retter sig mod et bredt publikum både i og omkring København, som gør Charlottenborg til dét centrale samlingspunkt for samtidskunst i byen.

    Skriv et svar