Midt i mængden – at tale om farvede identiteter

Midt i mængden-invitation
(klik på billedet for at se program)

Hvordan kan man tale om farvet identitet uden selv at bære brænde til bålet? Danmark har i 2014 over flere omgange oplevet debatter om emner som hvidhed og om privilegier og diskrimination, der tager udgangspunkt i race. Der har for eksempel været hvidhedsdebatten i litteraturen, DR3’s temauge “Det er fedt at være hvid” og senest efterlysningen af en studerende på Københavns Universitet, som fejlagtigt blev mistænkt for at være terrorist.

Adoptionspolitisk Forum, en forening stiftet af transnationalt adopterede, afholder d. 14. november seminar, hvor adjunkt i kunsthistorie, Mathias Danbolt, og skuespiller og foredragsholder, Roger Matthisen, giver oplæg. Samtidig vil der blive vist værker af Jeannette Ehlers.
Mathias Danboldt taler om “Hvid nostalgi: Kolonialvarenes kolonihistorie og dansk hverdagsracisme” mange af de kolonialvarer, som vi kan finde i de danske supermarkeder. Disse fremstår ofte med forskellige karikerede portrætteringer af mennesker, som oftest ikke er, hvad vi forstår som hvide. – Hvilke betydninger kan man lægge i det, og hvordan kan vi diskutere dette uden selv at diskriminere? Det er nogle af de spørgsmål, Danbolt tager op. Skuespiller, debattør, coach og selvstændig udviklingskonsulent, Roger Matthisen, debatterer i fællesskab med publikum den generelle modstand i Danmark mod at acceptere ‘strukturel racisme’. Med udgangspunkt i den nylige hændelse, hvor en ung studerende blev udsat for en menneskejagt fra politiet på baggrund af sit udseende, kommer diskussionen til at handle om, hvordan denne modstand i det omtalte tilfælde kom til udtryk: hvad blev der sagt, hvilke investeringer havde de personer, der sagde dette, og hvad fik det af konsekvenser for de involverede parter?
Seminaret ender med en times diskussion ved ordstyrer adoptionsforsker, Lene Myong, Mathias Danbolt, Roger Matthisen og Mette Larsen (APF), hvor publikum aktivt bliver inddraget.

Er man interesseret i oplæggene, vil de efter arrangementet være at finde på Adoptionspolitisk Forums hjemmeside, hvor man også kan læse mere om organisationen.

Adoptionspolitisk Forum: www.adoptionspolitiskforum.org.
facebookevent: www.facebook.com/events/356337667824282/?fref=ts
Find os i øvrigt på diverse sociale medier med #midtimængden

Skriv et svar