Kulturstyrelsen søger en praktikant til det internationale team i Direktionssekretariatet

En af Kulturstyrelsens vigtigste ressourcer er faglig viden om kulturen. Det internationale team arbejder med de internationale strømninger i kulturlivet netop for at kvalificere fagligheden i det danske kulturliv. Samtidig arbejder vi også med den danske kulturs image udadtil for at skabe opmærksomhed omkring de mange dygtige kunstnere og kulturinstitutioner i Danmark og for at understøtte deres arbejde. Det er Kulturstyrelsens ønske at facilitere skabelsen af langsigtede bånd mellem kulturaktører og –institutioner i Danmark og i udlandet.

Som praktikant vil du komme til at indgå i det internationale teams projekter. Du får indsigt i det danske kulturlivs gøren på det internationale område og kulturministeriets strategiske arbejde med udlandet. Vi forventer, at du har lyst til og mod på selvstændigt at arbejde med at arrangere besøgsprogrammer for internationale gæster, bistå teamets konsulenter med deres projekter i BRIKS-landene, og løse løbende kontoropgaver.

Vi forventer, at du er i gang med en relevant uddannelse på kandidatniveau, og at du kan være hos os i 6 måneder. Vi håber du kan starte i september 2014.

Læs hele opslaget (pdf).

Skriv et svar