International februar på Forsøgsstationen

Vi er glade for endnu en gang at huse en workshop med den britiske stemmelærer Nadine George på Forsøgsstationen til maj måned. Det internationale islæt kendetegner også denne måneds ”Instruktøren på gulvet”, hvor vi får besøg af den kinesiske dramatiker, instruktør og romanforfatter Kanghe Chen Huajun. Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret retter blikket langt ud over landegrænserne, når de laver en eksklusiv visning i Camerasalen af forestillingen ”Memoria” baseret på historier om holocaust og erindringens nødvendighed. Derudover huser vi to nye forsøg i februar, så selv om det er årets korteste måned, har vi pakket dagene tæt. Vi glæder os til at se dig på Forsøgsstationen!

Mandag 19. maj – lørdag 24. maj 2014: Stemmekursus med Nadine George
Den internationalt anerkendte britiske stemmelærer Nadine George har igen i år sagt ja til at komme til Danmark for at give en workshop på Forsøgsstationen. Hun har gennem de sidste 30 år udviklet sin egen dybdegående teknik, hvor arbejdet med stemmen i kroppen er det tekniske redskab, som skaber forbindelse mellem lyd, følelse og ord.

Kurset arrangeres i samarbejde med DSF Studio og henvender sig til professionelle scenekunstnere, som tidligere har modtaget undervisning af Nadine George.

Antal deltagere:12
Tilmeldingsfrist: 14. februar 2014
Pris: 2200,- kr. Medlemmer af DSF 1750 kr.

Ved tilmeldingen sendes en kort motivation, samt CV til mail@nullforsoegsstationen.dk

Torsdag d. 20. februar 2014 kl. 19:30 – 22:00: Den kinesiske dramatiker, instruktør og romanforfatter Kanghe Chen Huajun er “Instruktøren på gulvet”
Kanghe Chen Huajun vil give et indblik i, hvad „uafhængig” betyder i relation til scenekunst i Kina. Han vil tale om, hvordan uafhængige scenekunstnere omgår censuren, hvordan de financierer deres forestillinger, og hvilke muligheder de har for at få adgang til en teaterscene, hvor de kan opføre deres kunst.

Kanghe Chen Huajun er født i 1968 i Hangzhou. Han er romanforfatter, dramatiker og instruktør fra det uafhængige scenekunstfelt i Beijing, Kina.

Arrangementet vil foregå på engelsk. Den herboende dansk-kinesiske dramatiker Jun Jimbut Feng vil stå for eventuel nødvendig tolkning fra dansk til kinesisk og omvendt.

Deltagelse er gratis. Tilmelding på mail@nullforsoegsstationen.dk

Fredag d. 28. februar og lørdag d. 1. marts 2014: ”Memoria” af Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret
Memoria er en forestilling om at huske og om at glemme. Om holocaust og erindringens nødvendighed. Om at leve og at overleve. Om sangen der ikke ville dø. Det er to autentiske fortællinger fra en samling af overlevelseshistorier samlet af Yaffa Eliach.

Fortælleren: Else Marie Laukvik
Musikanten: Frans Winther
Instruktion: Eugenio Barba
Musik: Frans Winter – Jiddishe folkesange

Billetpris: Betal hvad du kan, max. 100,00 kr. Tilmelding på mail@nullforsoegsstationen.dk

Tidspunkt bliver annonceret på vores website og facebookprofil

FORSØG: Scenisk Kropsmanipulation ved Arrièregarden
Teater Arrièregarden arbejder i forsøget “Scenisk kropsmanipulation” med udgangspunkt i en undren over menneskets grundlæggende tendens til at ville ligne de mennesker, det omgiver sig med. I forsøget går Arrièregarden konkret til værks og afprøver og opfinder forskellige metoder til at skabe fysisk lighed på.

FORSØG: ’Story Play’ ved Det Fortællende Teater
Jesper La Cour fra Det Fortællende Teater udforsker i dette forsøg levende fortællinger gennem arbejdsmetoden ’Story Play’, der fokuserer på fem elementer i en mundtlig fortælling: 1. Lytteren – hvad hører du? 2. Bæreren – hvad kan/vælger du at bære? 3. Åbningen – hvor/hvem klinger det med? 4. Situationen – udtrykket/udvekslingen. 5. Ekkoet – hvad står tilbage?

Forsøgsstationen – The Experiment Station
Sønder Boulevard 81 – 1720 København V , Denmark – Tlf. +45 38 79 38 28 – www.forsoegsstationen.dk

Skriv et svar