Kulturnetværket Students Only! søger praktikant med interesse for kulturformidling og publikumsudvikling

KULTURAFDELINGEN – DET KONGELIGE BIBLIOTEK
Kulturafdelingen i Den Sorte Diamant, Det Kongelige Bibliotek, søger en praktikant, der har lyst til at arbejde med Det Kongelige Biblioteks kulturnetværk Students Only!

Praktikperiode
4-5 måneder fra januar 2014

Ansøgningsfrist
9. december 2013

Om Students Only!
Students Only! er placeret i Det Kongelige Biblioteks kulturafdeling, der producerer udstillinger, koncerter, debatter og foredrag i Den Sorte Diamant. Students Only! tilbyder sine knap 8.000 medlemmer på de videregående uddannelser særtilbud og særarrangementer ud fra devisen, at det er fedt at blive klogere. Arrangementerne strækker sig fra udstillingsomvisninger over klassiske koncerter til debatter om politik og samfund.

Arbejdsopgaver
I samarbejde med afdelingens kulturproducent og kommunikationskoordinator vil du blive en del af den daglige drift af Students Only!

Dine opgaver vil bl.a. være:
– Planlægning af tilbud og udsendelse af nyhedsbreve
– Besvarelse af mails
– Registrering af tilmeldinger til arrangementer
– Assistance til planlægning og afvikling af arrangementer
– Deltage i markedsføring af netværket og dets arrangementer
– Opdatering af website og sociale medier

Arbejdstiden vil være ca. 30 timer.

Kvalifikationer
– Du studerer på en relevant videregående uddannelse indenfor marketing, kulturformidling eller lign.
– Du har en strategisk og analytisk tilgang
– Du interesserer dig for kulturformidling, kulturproduktion og publikumsudvikling
– Du er selvstændig og grundig

Praktikken er ulønnet.

Kulturafdelingen er en dynamisk arbejdsplads, der beskæftiger sig med mange typer af kultur og arrangementer. Arbejdstempoet er nogle gange højt, men vi har det sjovt og vi er åbne for at tilrettelægge et individuelt tilpasset forløb.

Der vil forud for praktikforløbet blive indhentet straffeattest.

Få et indtryk af vores arbejde på www.studentsonly.dk.

Send en ansøgning senest 9. december pr. e-mail til:
Uffe Paulsen
Kommunikationskoordinator
ufp@nullkb.dk – 9132 4207 – Kulturafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, PO Box 2149, 1016 København K

Skriv et svar