MAKING ROOM – Symposium om nordiske kunstnere, institutioner og kunstnerinstitutioner i Det Moderne Gennembrud og i dag

flyernoinfo2

 

31. oktober – 1. november 2013, Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads 1, 2100 København Ø

Symposiet Making Room forløber over to dage og undersøger og diskuterer forholdet imellem samtidens kunstnerdrevne institutioner og de historiske kunstforeninger og -sammenslutninger, der opstod omkring Det Moderne Gennembrud og i de følgende årtier i de nordiske lande. Programmet byder på perspektiverede oplæg, en lecture performance, samt to feltbesøg til Den Hirsprungske Samling og det kunstnerdrevne udstillingssted Sydhavn Station.

Symposiet rejser spørgsmål til, hvordan kunstnerdrevne og selvorganiserede kunstinstitutioner spiller sammen med det øvrige institutionelle landskab, og hvorvidt de kan og skal betragtes som et institutionskritisk alternativ, en kunstnerisk praksisform eller blot som en strategisk trædesten for kunstnere i vækstlaget.

Mange af de grundliggende kunstinstitutionelle strukturer, som vi stadig arbejder indenfor i dag, fandt sin form allerede i anden halvdel af det 19. århundrede; de forhold mellem akademierne, samlere, museer og publikum, som igangsatte grundlæggelsen af kunstnersammenslutninger og kunstforeninger både i Norden og i resten af Europa. Making Room ønsker at skitsere historien omkring opgøret mellem kunstnerne og deres institutioner i Norden og at se på kunstnerdrevne institutioner i dag.

Symposiet organiseres i et samarbejde mellem forskningsprojektet Nordic Art. The Modern Breakthrough på Leeds University ved professor David Jackson, Den Hirschsprungske Samling og Den Frie Udstillingsbygning.

Projektkoordinatorer: Hannah Heilmann, billedkunstner, cand.mag. i Kunsthistorie og forskningsassistent ved Universitet of Leeds, og Marie Thams, billedkunstner og projektkoordinator i Den Frie.

Symposiet er støttet af Novo Nordisk Fonden, AHRC, Grosserer L.F. Foghts Fond og Statens Internationale Kunstråd.

 

For program og information om tilmelding se venligst: http://denfrie.dk/symposium-making-room/

NB: Symposiet afholdes på engelsk.

 

Forfatter: denfrie

Den Frie Udstillingsbygning Oslo Plads 1 2100 København Ø

Skriv et svar