Praktikant på Ibyen (Politiken)

Elsker du at skrive? Er du storforbruger af kultur? Og har du tjek på, hvad der sker rundt omkring i København? Så er du måske Ibyens nye universitetspraktikant.

Pr. 1. januar søger Politikens fredagstillæg en praktikant, som det næste halve år skal være del af en redaktion, der udover en redaktør består af to redigerende og en sekretær. Som praktikant på Ibyen har du en række faste opgaver, der blandt andet består i at producere tekst til avisens tv-tillæg. Derudover vil du i løbet af dit ophold på redaktionen komme til at prøve kræfter med en lang række journalistiske genrer – fra reportageartikler og guidestof til det store portrætinterview.

Stillingen som praktikant på Ibyen er en fuldtidsstilling lønnet efter overenskomst mellem Politiken og Politikens Medarbejderforening. For at komme i betragtning skal du være i gang med en uddannelse, som giver merit til et praktikophold.

Der vil være en uges oplæring i december, hvor du vil blive sat ind i de faste opgaver.
En kort ansøgning sendes sammen med et par eksempler på din skrivestil til kristoffer.hegnsvad@nullpol.dk senest fredag d. 15. november kl. 9.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til Ibyens nuværende praktikant Malene Jensen på tlf. 33 47 16 33.

Skriv et svar