Kielberg og Vontillius – Malervenner

Foredrag v. arkivkonsulent Peter Heiberg

Ole Kielberg og Jeppe Vontillius var stort set jævnaldrende. De levede og arbejdede begge i Nordsjælland ikke langt fra hinanden, den ene i Dageløkke, den anden i Lønholt. Billedmæssigt var de forskellige, men de var gode venner. Peter Heiberg fortæller om venskabet mellem de to kunstenere og om deres nordsjællandske billeder.

Gratis ved fremvisning af gyldigt studiekort.

Følg Nivaagaards Malerisamling på Facebook: http://https://www.facebook.com/Malerisamlingen

Assistent til Galleri Susanne Ottesen

Galleri Susanne Ottesen søger dygtig og kunstinteresseret assistent, som studentermedarbejder.

Som assistent vil du komme til at indgå i galleriets daglige arbejde og dermed få et godt kendskab til samtidskunstscenen og dens mekanismer. Galleriets daglige opgaver er mangeartede og spænder fra deciderede kunstfaglige til mere praktiske opgaver. Opgaverne indebærer primært opdatering af vores værk- og kundedatabase, og blandt andet kundepleje, indkøb, forberedelser i forbindelse med fernisering og generel håndtering af kunstværker.

Jobindholdet afhænger i sidste ende også af dine egne færdigheder, evner og engagement.

Udover at du godt må være energisk og en fornøjelse at omgås, så er erfaring med forskellige former for IT et krav: opdatering af hjemmeside, Photoshop, Indesign og fotografering. Derudover er en god fornemmelse og forståelse for kunstscenen i dag en fordel.

Da det tager tid at komme ind i alle systemerne og blive fortrolig med det omgivende miljø, søger vi en person, der forventes at forblive i stillingen i minimum et par år og er i starten af sit studie.

Arbejdstiden er ca. 18-20 timer ugentligt fordelt på to-tre dage i tidsrummet tirsdag til lørdag – og vi er selvfølgelig fleksible, så arbejdstiden kan justeres i forhold til eksaminer og ferie.

Vi tilbyder en lille energisk og social arbejdsplads, hvor godt humør, smil og kundepleje er i fokus.

Galleriet drives af Susanne Ottesen og har derudover tilknyttet to ansatte. Det har eksisteret siden 1983 og har ligget i de nuværende lokaler i Gothersgade i København K siden 1989. Galleriet repræsenterer 23 danske og udenlandske kunstnere.

Ansøgning og CV sendes til galleri@nullsusanneottesen.dk med teksten ”Assistentansøgning 2013, dit navn” i emnefeltet.

Deadline for ansøgninger er fredag d.20. september 2013 kl. 12.

Venlig hilsen
Galleri Susanne Ottesen

Ny særudstilling på Nivaagaards Malerisamling

Jeppe Vontillius, Landskab, 11.10.78 2

Ole Kielberg var sart og lyrisk i sine skildringer af blide nordsjællandske landskaber. Jeppe Vontillius var ekspressiv og pågående i sine figurstudier. Begge var centrale skikkelser i det 20. århundredes danske kunsthistorie og begge tog kunstnerisk og personligt afsæt i Nordsjælland. Kielberg malede en mængde værker i Daugløkke – få kilometer nord for Nivaagaards Malerisamling. Vontillius havde bolig og atelier i Lønholt – få minutter vest for museet.

Det glæder os at kunne præsentere de to kunstnervenner i en udstilling, der handler om deres foretrukne motiver – landskaber og mennesker.

Følg Nivaagaards Malerisamling på Facebook: http://www.facebook.com/Malerisamlingen

Fagrådsmøde for Kunsthistorie og Visuel Kultur

Dagsorden for Fagrådsmøde torsdag d. 12. september, kl. 17.00 i lok. 21.4.26:

1) Godkendelse af dagsorden.
2) valg af referant og ordfører.
3) Nyt fra Fagudvalget.
4) Nyt fra Studienævnet.
5) Nyt fra Institutsrådet.
6) IKK Artist Talk – efteråret 2013: hvem vil være med til at arrangere denne sæsons talks.
7) Evt. 

Der vil være kaffe og hjemmebag :-) 

Alle er velkomne.

Gratis for studerende: Filosofiske verdensstjerner og samtalekunst i Den Sorte Diamant

The Art of Conversation flyer
Fordi vi er trætte af at høre folk skændes i tv og radio, har vi lavet en homage til den skabende samtale. Imod alle journalistiske grundprincipper mødes en række mennesker, som er enige, på scenen i Den Sorte Diamant. Varm op til semesterstartsfesterne sammen med Students Only!: Internationale filosoffer, aktuelle debattører, dj’s, mad og øl – billetterne er gratis for studerende.

Overskriften er The Art of Conversation og hovednavnene er tyske Jan-Werner Müller og franske Jacques Rancière. Herudover har vi ladet en række interessante danskere selv vælge: Hvem vil du allerhelst have en samtale med om det, der ligger dig på hjerte? Ritt Bjerregaard har inviteret sociolog Henrik Dahl, Danmarks eneste professor i sexologi Christian Graugaard har spurgt sundheds-ekspert Bente Klarlund Pedersen, og tidligere fodboldlandsholdsspiller og nuværende filosof Asbjørn Sennels har valgt litteraturkritiker Klaus Rothstein – emnerne er alt fra sex og fodboldfilosofi til magt og katastrofefantasier!

Bag dj-pulten i caféen er bl.a. Rosa Lux. Se det fulde program og læs hvordan du melder dig til på www.studentsonly.dk

The Art of Conversation
Den Sorte Diamant 13/9 kl. 14-22
Standard 120,- studerende gratis
Hør også: Pelle Guldborg Hansen, Vinden F. Hendricks, Isak Winkel Holm, Lone frank, Martin Kongstad, Maria Marcus. Dj’s endvidere Entree, Christian d’Or, Rasmus Behncke

Arrangør: Det Kongelige Biblioteks kulturnetværk for studerende Students Only!

KUA WishTree på IKK

Kære alle studerende på IKK!

Vi er projektledere på et studenterdrevet initiativ støttet af Dekanatet på HUM, som hedder ”KUA WishTree”. Vi er selv KA-studerende på Etnologi på SAXO Instituttet. Vi er i gang med at planlægge læringsaktiviteter på IKK, som del af såkaldt intervention, som vi har aftalt med bl.a. studieleder Michael Eigtved, lektor Mette Obling Høgh og AC-vejleder Thilde Bruun at lave.

Vores arbejde består i at engagere studerende, så de får øjnene op for, at det er meningsfuldt, lærerigt og spændende at lave aktiviteter ved siden af den skemalagte undervisning. Aktiviteterne skal arrangeres af studerende for studerende, gerne i dialog med underviseren, hvis det er oplagt og muligt. Sådanne aktiviteter kan være alt fra metodeworkshops, seminarer om empiriske eller teoretiske emner, specialekonfetti (færdige kandidater fortæller om deres speciale under festlige omstændigheder). KUA WishTree er en fortsættelse af ”Det anderledes læringsmiljø”, som kører på SAXO Instituttet (læs om det her: http://universitetsavisen.dk/politik/studerende-far-400000-til-anderledes-laering).

IKK-interventionen kommer til at foregå i uge 40 og 41 dette semester, og vil være koncentreret om enkeltkurser på Litteraturvidenskab. Grunden til, at vi fokuserer så snævert er, at vi kun har 12 timer om ugen hver at bruge på arbejdet, og det er lidt omfattende, fordi vi er ambitiøse.

Vi vil dog gerne i kontakt med så mange studerende som muligt på hele instituttet. Hvis der er interesse for vores projekt vil vi meget gerne stille vores viden og erfaringer til rådighed for studerende på alle fag, som kunne tænke sig at prøve kræfter med anderledes, meningsfulde og inspirerende læringsaktiviteter. Disse kan foregå i uge 40 og 41, som er en unik mulighed for at skabe lidt røre vedrørende læring på instituttet. Det er sjovt! Vores projekt startede på SAXO Instituttet under navnet ”Det anderledes læringsmiljø”. På SAXO foregår der nu vildt mange spændende initiativer og tiltag, som gør det sjovere og mere meningsfuldt for de studerende at være på universitetet.

Studerende kan tage kontakt til os any time for at høre mere om mulighederne og potentialerne i projektet: Pernille Gøtz: nrj980@nullhum.ku.dk

Find os på facebook: https://www.facebook.com/#!/teachkua

Vi har et spændende arrangement om læring og sociale medier: https://www.facebook.com/#!/events/525728357501066/

Releasefest for KULTURO#36

Fredag den 13. september frigives KULTURO#36: Maskiner, teknik og mekanismer.

Det foregår i Science Frictions lokaler, Sankt Hans Gade 26A, 2200 N fra kl 16-22.

Kom forbi og få fingrene i det nye nummer, mød indhold og skribenter fra bladet og hyg dig med en øl og en snak!

Vi glæder os til at se dig,

Redaktionen på KULTURO.

www.kulturo.dk

Reception og fest for Trappe Tusind #9

Kan arkitektur misforstås? Hvorfor var Jung interesseret i alkymistisk naturfilosofi? Og kender du ham, der opfandt drømmemaskinen og troede på en skrift der ikke kan læses?

Det nye nummer af Trappe Tusind er på vej, og vi fejrer det

torsdag d.12. september kl.19.30 på 5e i den brune kødby

Hvis du er nysgerrig – og det er du – så glæd dig til nyoversat tysk samtidslitteratur, forsmag på Bjørn Rasmussens nye roman Pynt, indføring i gentagelsens genstridigheder, det postmoderne hysteriske subjekt og poesien der kommer ud af det, og meget mere..

Entreen er gratis, velkomstdrikken ligeså, og de lækre, trykvarme blade koster kun 30 kroner.

Se mere på https://www.facebook.com/events/549546615099296/

Vi ses!